om maden - Søren Mørch

Aresas direktør Simon Østergaard (tv.) og chefforsker Carsten Meyer holder deres gåsemad frem for
fotografen i 2004. Red Detect lød næsten for godt til at være sandt, og den viste sig desværre heller
ikke at fungere i virkelighedens verden. Dette i forbindelse med faldende priser på minerydning
med maskiner lukkede i 2008 reelt det lille, danske biotekfirma. (Foto, Jens Dresling, Polfoto).
Undersøgelsen af ris-genomet var blevet indledt i 1980’erne med deltagelse
af kinesiske, japanske og amerikanske grupper, men i oktober 1991 satte det
japanske landbrugsministerium sig på projektet. Grunden var den indlysende,
at ris er japanernes basisfødevare, og udviklingen af ris betragtes derfor som
et vitalt nationalt anliggende for japanerne. De indlemmede RGP (The Rice
Genome Research Program) som en integreret del af den japanske regerings
genomresearchprojekt og anlagde et velbemandet institut i Tsukuba ca. 50 km
nordøst for Tokyo.
Da japanerne bidrog med mange penge til projektet, blev overtagelsen uformelt
godkendt i 1997 på et møde i Singapore sponsoreret af Rockefeller Foundation.
I mødet deltog eksperter fra Japan, Kina, EU, USA og Sydkorea, og
deltagerne blev enige om målet – en fuldstændig kortlægning af ris-genomet
– og om metoderne, nemlig de samme som dem, der anvendtes til kortlægningen
af de andre genetiske modelorganismers genomer (dvs. menneskets, musens,
bananfluens og Almindelig Gåsemads (Arabidopsis thaliana L.) genomer).
Som et kuriosum, der godt kan få lov at smutte med, skal det lige nævnes, at
et dansk firma, Aresa biodetection, har taget patent på en genmodificeret udgave
af Almindelig Gåsemad. Den er blevet døbt ’Red Detect’, og det specielle
og bemærkelsesværdige ved den er, at den er i stand til at påvise tilstedeværelsen
af nedgravede landminer.
bog 8 maden 519