Sække med mexicanske bønner på en markedsplads i San Cristobal de las Casas i Chiapas- provinsen i Mexico. (Foto, Gina Martin, National Geographic).
til United States Patent and Trademark Office (USTPO), en organisation under USA’s handelsministerium. Den har siden 1790 søgt at sikre intellektuel ejend<strong>om</strong>sret og kæmpet mod identitetstyveri ved at beskytte patenter, varemærker og copyright. I USTPO undersøgte Douglas W. Robinson assisteret af Melissa L. Kimball ansøgningen, s<strong>om</strong> den 13. april 1999 blev godkendt s<strong>om</strong> United States Patent 5.894.079. Samtidig blev ‘Enola’ optaget i ATCC (American Type Culture Collection) s<strong>om</strong> nummer 209549. ATCC blev oprettet i 1925 s<strong>om</strong> et fællesforetagende mellem nogle universiteter for at kunne hjælpe forskere med biologisk materiale af alle mulige slags. Da den bioteknologiske forskning eksploderede i løbet af 1990’erne, blev det en vældig forretning, selv <strong>om</strong> ATCC er et nonprofitforetagende. Det betyder, at man til videnskabelig brug let og hurtigt – hvis man underkaster sig de betingelser, der gælder i dette register og for dette specifikke produkt – for 142 dollar kan skaffe sig en prøve bestående af 25 frø af ‘Enola’. I Europa samarbejder ATCC med LGC (Laboratory of the Government Chemist), en oprindeligt britisk videnskabelig institution, s<strong>om</strong> i 1996 blev lavet <strong>om</strong> til et privat firma, der samarbejder med en masse offentlige og private europæiske virks<strong>om</strong>heder <strong>om</strong> at kontrollere, standardisere og levere biologiske produkter af enhver art lige fra bønnefrø til gærsorter og alle mulige bakterier. LGC står også til rådighed med alle slags kemiske, biokemiske og retsmedicinske analyser og undersøgelser. Det var derfor med solid baggrund, Larry M. Proctor gav sig til at håndhæve sit patent ved blandt andet at stævne 16 forskellige mindre firmaer, der havde solgt eller dyrket gule bønner. Desuden forlangte han en afgift på seks cent pr. pound gule bønner, der blev importeret fra Mexico, hvor hans krav vakte en del bestyrtelse. 22.000 landmænd i det nordlige Mexico havde dyrket den slags bønner i flere år, og de blev hårdt ramt, fordi deres eksport til USA faldt med 90 pct., og de forsøgte at få <strong>om</strong>stødt patentet. Det lykkedes ikke, selv <strong>om</strong> INIFAP – det mexicanske nationale institut for land- og skovbrug samt husdyrhold – kunne påvise, at ‘Enola’ genetisk var identisk med den mexicanske Azufrado-bønne. Historien <strong>om</strong> ‘Enola’ er blevet berømt, fordi den så tydeligt illustrerer det problematiske ved en tendens i moderne landbrug, der har udviklet sig siden 1980. Det år godkendte USA’s Højesteret, at det var i orden at udtage patent på en genmodificeret bakterie, Pseud<strong>om</strong>onas bacterium, der var i stand til at nedbryde råolie. D<strong>om</strong>men faldt sammen med en enorm udvikling i molekylærbiologien. Ved at anerkende privat ejend<strong>om</strong>sret til levende organismer åbnede Højesteret en helt uoverskuelig proces, der endnu langtfra er afsluttet. Indtil 1970’erne blev nytteplanter og husdyr betragtet s<strong>om</strong> selvfølgeligt fællesgods for alle og enhver. Den uhindrede udbredelse af de ‘amerikanske afgrøder’ s<strong>om</strong> majs, kartofler, t<strong>om</strong>ater, bønner, chili, chokolade og kassava har 512 vældige ting
- Page 1 and 2:
En tænksom kineser, anno 2009. Ove
- Page 3 and 4:
Bog 8 indeholder ti fortællinger,
- Page 5 and 6:
Grant Wood: American Gothic. (Art I
- Page 7 and 8:
tøj og høtyv i et nabohus, når m
- Page 9 and 10:
til München. Her blev han optaget
- Page 11 and 12:
hvordan han i sin ungdom må være
- Page 13 and 14:
Tegning af Marisa Acocella Marchett
- Page 15 and 16:
En arketype Nogle mennesker er så
- Page 17 and 18:
(Hvis du, min læser, kan holde på
- Page 19 and 20: senere (i 1945) blev til Iowa State
- Page 21 and 22: En ny omgang Samtidig med, at Walla
- Page 23 and 24: Da de ingen penge havde, stillede e
- Page 25 and 26: Den pris, landmændene fik for dere
- Page 27 and 28: I det moderne tilskudslandbrug sker
- Page 29 and 30: så kostbart sportskøretøj ville
- Page 31 and 32: vision af den engelske fattiglov, d
- Page 33 and 34: Anskuet på den måde ser det jo me
- Page 35 and 36: The Dust Bowl - Støvskålen Når d
- Page 37 and 38: det med prisen på bomuld: I 1919 v
- Page 39 and 40: mål at dokumentere, hvad det var,
- Page 41 and 42: Af den grund blev hun ‘opdaget’
- Page 43 and 44: Vredens Druer Vredens Druer (The Gr
- Page 45 and 46: anker, og familien er i færd med a
- Page 47 and 48: 488 de, og et køretøj hvirvlede s
- Page 49 and 50: Når man ved det i forvejen, kan ma
- Page 51 and 52: er ret vellykkede, og at sproget i
- Page 53 and 54: Det ikon, som Lange, Steinbeck, For
- Page 55 and 56: Nærbillede af hvede(stængel)rust.
- Page 57 and 58: En storsmilende Norman Borlaug foto
- Page 59 and 60: tøren, Bob Chandler, hvorfra den g
- Page 61 and 62: Min bondegård Det moderne landbrug
- Page 63 and 64: 504 Jeg en gård mig bygge vil. Der
- Page 65 and 66: 506 Kinesisk subsistenslandbrug ann
- Page 67 and 68: den største betydning. Det gør de
- Page 69: Enola eller The times they are a-Ch
- Page 73 and 74: stater, men kun få udviklingslande
- Page 75 and 76: genetisk manipulerede varieteter, o
- Page 77 and 78: Den plante, det drejer sig om, er r
- Page 79 and 80: I februar 1998 blev der dannet et i
- Page 81 and 82: ikke af særlig betydning hverken f
- Page 83 and 84: den beta-karoten, der forekom i den
- Page 85 and 86: Den menneskesygdom, som mistænkes