om maden - Søren Mørch

Da de ingen penge havde, stillede ejeren såsæd til rådighed mod til gengæld
at få en del – undertiden halvdelen – af udbyttet. Når jordejeren reducerede
det dyrkede areal og modtog støtte, forøgede han sin indtægt på bekostning
af sharecropperen, der stod tilbage uden jord at dyrke og uden støtte som
kompensation.
Fra højre side blev hele New Deal bekæmpet blandt andet gennem den
konservativt dominerede Højesteret, der i en serie kendelser erklærede flere
af New Deal-tiltagene for forfatningsstridige. Det ramte AAA i januar 1936,
da Højesteret resolverede, at lovgivningen var i strid med forfatningen. Kongressen
reparerede på problemerne med sharecropperne og med AAA’s forfatningsmæssige
status ved at vedtage Soil Conservation and Domestic Allotment
Act. Dens formål var dels at hjælpe de betrængte sharecroppere og andre betrængte
grupper i Sydstaterne, dels at forhindre erosion og andre miljøskader
ved at betale landmændene for at tage marginaljord ud af omdriften og enten
sælge den til forbundsregeringen eller lade den ligge hen som permanent,
ekstensivt dyrket græsmark. I 1938 vedtog Kongressen desuden en ny AAA,
som gjorde det muligt at videreføre landbrugsstøtten uden at støde an mod
forfatningen – en opgave, der blev lettet af, at flertallet i Højesteret ikke længere
var konservativt.
AAA bevægede sig ind på et område, der på mange måder var nyt, og derfor
er det ikke så underligt, at der også inden for organisationen var nuancer i
opfattelsen af, hvordan målet bedst kunne nås. Den linje, der sejrede, var Wallaces.
Den gik ud på i hovedsagen at styre ved at påvirke markedskræfterne,
og det bevirkede, at vægten i landbrugets struktur forskød sig fra de mange
små familieejede bedrifter over mod færre, store, kapitaltunge produktionsenheder.
Man kan – måske noget firkantet – sige, at landbruget i højere grad
blev anskuet som en industri end som en livsform.
Oven i alt det andet kom, at Agricultural Adjustment Administration fik
ry for at være en kommunistrede. Det førte under kommunisthetzen i begyndelsen
af 1950’erne til anklager mod tidligere medarbejdere for spionage og
uamerikansk virksomhed og til processer og domme, der stadig er omstridte.
De forandringer, der skete med amerikansk landbrug i de sidste to tredjedele
af det 20. århundrede, var helt uoverskueligt store, og det er givet, at der
ikke var nogen, der i 1930’erne havde nogen realistiske forestillinger om, hvad
den proces, de satte i gang, ville udvikle sig til. Det er desuden også påfaldende,
at de vurderinger, de sagkyndige – landmænd, økonomer, landbrugsvidenskabelige
eksperter – har af betydningen af, hvad det er, der er sket, stritter
i alle retninger. Landbruget i resten af den industrialiserede verden oplevede
fra omkring 1960 de samme eller meget lignende forandringer som dem, der
skete i USA fra 1930’erne. Man kan sagtens forsvare det synspunkt, at forandringer
som dem, der skete med amerikansk landbrug, ser ud til at være
464
vældige ting