om maden - Søren Mørch

More documents

Recommendations

Info

I IRRI’s gen-bank på Filippinerne opbevares verdens 120.000 kendte varianter af ris, heriblandt sorter, der ikke længere dyrkes. Man sørger for at genplante de eksisterende sorter hvert femte år for at sikre, at mangfoldigheden regenereres. (Foto, 2005, © Dung Vo Trung/Corbis News). ning af genomet ville bortfalde, hvis man til praktisk brug kunne nøjes med Monsantos mere overfladiske. Det bragte verdens største agrokemiske koncern, den schweizisk-baserede Syngenta, på banen. Syngenta overhalede Monsanto indenom ved i januar 2001 at bekendtgøre, at den i samarbejde med Myria Genetics i Salt Lake City havde fremstillet en fuldstændig skitse af japonica-variantens genom. Som svar på Monsantos og Syngentas bekendtgørelser besluttede IRGSP allerede i februar 2001 at omlægge deres program for at udnytte de to private koncerners resultater til en fuldstændig kortlægning af japonica-variantens genom, men igen blev de om ikke overhalet så omgået – denne gang af kineserne. I oktober 2001 bekendtgjorde det kinesiske Beijing Genomics Institute (BGI), at de havde fremstillet en oversigt over indica-variantens genom med de samme metoder, som Syngenta og Myria Genetics havde anvendt til oversigtskortlægningen af japonica-varianten. De to typer af ris, som kineserne havde anvendt i deres undersøgelser, var afledt af en højproduktiv ‘super-hybrid’, som er meget dyrket i Kina. Indica-varianten er den traditionelle sumpris, som er den mest dyrkede over hele verden, men selv om kineserne gav adgang til deres sekvenser på en offentligt tilgængelig database, var deres resultater bog 8 maden 521
ikke af særlig betydning hverken for IRGSP-forskerne eller for Syngenta eller Monsanto, fordi deres data stammede fra japonica-varianten. Den 18. december 2002 kunne de stolte IRGSP-forskere ved en ceremoni i Tokyo bekendtgøre, at det var lykkedes at kortlægge 99,99 pct. af japonicarisens genom. For denne indsats modtog de samme dag lykønskninger fra såvel den amerikanske som den franske præsident og den japanske premierminister. Hyldesten var velfortjent, for en måned i forvejen havde en gruppe kinesiske og japanske forskere, der havde gennemført en fuldstændig kortlægning af risens kromosom 1 kunnet påvise, at Syngentas oversigtskortlægning kun havde fastlagt 4.467 af kromosomets 6.756 gener, og for halvdelen af de gener, oversigtskortlægningen havde fået fat i, var der anført ufuldstændige kodesekvenser. Der er derfor ingen vej uden om en fuldstændig kortlægning af hele genomet. Imens alt det stod på, levede Potrykus’ og Beyers ‘gyldne ris’ sit eget liv. Hvis de to forskere havde regnet med, at deres opdagelse ville blive modtaget med begejstring, blev de skuffede. Den gyldne ris var ganske vist den første genmodificerede plante, der indiskutabelt var til nytte for forbrugerne. De øvrige genmodificerede og patenterede organismer havde alle sammen haft til formål at give større fortjeneste til landmændene og derigennem til frøfirmaerne for eksempel ved at øge udbyttet pr. arealenhed eller spare penge på kemikalier til bekæmpelse af ukrudt eller insekter, mens forbrugerne blev gjort til ufrivillige forsøgskaniner, og landbrugsjorden, grundvandet og hele den omgivende natur blev udsat for påvirkninger, ingen kunne overskue, og ingen ville tage noget ansvar for. Alene af den grund blev hele bioteknologien betragtet med dyb skepsis. Det var ikke blevet bedre af, at de store kemikoncerner, der havde udviklet og patenteret de genmodificerede planter, hårdhændet forfulgte enhver, som prøvede at omgå deres patenter for eksempel ved at benytte hjemmeavlet såsæd. Den gyldne ris blev ramt hårdt af at optræde i så dårligt et selskab. Da første generation af planten blev præsenteret, blev ophavsmændene mødt med latterliggørelse: For at afhjælpe A -vitaminmangel skulle man spise 1,52 kg gylden ris pr. dag. Velbekomme! Ha, ha, ha. I 2005 præsenterede et forskerhold fra Syngenta en videreudviklet type, som de kaldte ’Gylden ris 2’. Dens indhold af beta-karoten var 23 gange højere end den oprindelige models, og af den behøvede man kun at spise 72 gram for at få dækket A-vitaminbehovet. Syngenta tilbød, at landmænd, der producerede for mindre end 10.000 dollar ris om året, kunne slippe for at betale licensafgifter, hvis de dyrkede risen – når den engang blev markedsført. Hvis der skulle være nogen, der troede, at det ville hjælpe på stemningen, tog de fuldstændig fejl. Modstanden blev ikke mindre, den skiftede bare argumenter. Nu forklarede for eksempel Greenpeace, at man ikke kunne vide, om 522 vældige ting
Page 1 and 2:
En tænksom kineser, anno 2009. Ove
Page 3 and 4:
Bog 8 indeholder ti fortællinger,
Page 5 and 6:
Grant Wood: American Gothic. (Art I
Page 7 and 8:
tøj og høtyv i et nabohus, når m
Page 9 and 10:
til München. Her blev han optaget
Page 11 and 12:
hvordan han i sin ungdom må være
Page 13 and 14:
Tegning af Marisa Acocella Marchett
Page 15 and 16:
En arketype Nogle mennesker er så
Page 17 and 18:
(Hvis du, min læser, kan holde på
Page 19 and 20:
senere (i 1945) blev til Iowa State
Page 21 and 22:
En ny omgang Samtidig med, at Walla
Page 23 and 24:
Da de ingen penge havde, stillede e
Page 25 and 26:
Den pris, landmændene fik for dere
Page 27 and 28:
I det moderne tilskudslandbrug sker
Page 29 and 30: så kostbart sportskøretøj ville
Page 31 and 32: vision af den engelske fattiglov, d
Page 33 and 34: Anskuet på den måde ser det jo me
Page 35 and 36: The Dust Bowl - Støvskålen Når d
Page 37 and 38: det med prisen på bomuld: I 1919 v
Page 39 and 40: mål at dokumentere, hvad det var,
Page 41 and 42: Af den grund blev hun ‘opdaget’
Page 43 and 44: Vredens Druer Vredens Druer (The Gr
Page 45 and 46: anker, og familien er i færd med a
Page 47 and 48: 488 de, og et køretøj hvirvlede s
Page 49 and 50: Når man ved det i forvejen, kan ma
Page 51 and 52: er ret vellykkede, og at sproget i
Page 53 and 54: Det ikon, som Lange, Steinbeck, For
Page 55 and 56: Nærbillede af hvede(stængel)rust.
Page 57 and 58: En storsmilende Norman Borlaug foto
Page 59 and 60: tøren, Bob Chandler, hvorfra den g
Page 61 and 62: Min bondegård Det moderne landbrug
Page 63 and 64: 504 Jeg en gård mig bygge vil. Der
Page 65 and 66: 506 Kinesisk subsistenslandbrug ann
Page 67 and 68: den største betydning. Det gør de
Page 69 and 70: Enola eller The times they are a-Ch
Page 71 and 72: til United States Patent and Tradem
Page 73 and 74: stater, men kun få udviklingslande
Page 75 and 76: genetisk manipulerede varieteter, o
Page 77 and 78: Den plante, det drejer sig om, er r
Page 79: I februar 1998 blev der dannet et i
Page 83 and 84: den beta-karoten, der forekom i den
Page 85 and 86: Den menneskesygdom, som mistænkes
show all

om maden - Søren Mørch

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?