om maden - Søren Mørch

En ny omgang
Samtidig med, at Wallace fik gang i sit firma og hybridmajsen, flyttede sagaen
fra at være noget, der mest berørte Iowa og andre landbrugsstater i Midtvesten,
til at blive noget, der handlede om USA. Efter børskrakket i Wall Street
i efteråret 1929 bredte krisen sig til hele samfundet og ramte ikke alene USA,
men også Europa og Japan og de koloniområder, der var afhængige af de kapitalistiske
imperier. Det blev kaldt en verdenskrise, og det var det også. Næsten.
For Sovjetunionen var ikke kriseramt! Det understregede, at det ikke var
verden, der var i krise, men kun kapitalismen. Krise var ikke noget naturligt.
Det var en systemfejl, og systemer kan laves om. Den indsigt blev en sten i
skoen – en truende fristelse, som prægede verdens politiske gang fra begyndelsen
af 1930’erne til 1989.
I sin tale ved nomineringen som demokraternes præsidentkandidat i juni
1932 lovede Franklin D. Roosevelt ”a new deal for the American people”. Udtrykket
‘new deal’ (det kommer fra kortspil – kortene bliver blandet og delt ud
på ny) blev etiketten på hans politik gennem de to første præsidentperioder.
Hvad New Deal i princippet gik ud på, er ikke rigtigt til at sige. Det var ikke
noget egentligt program, men en række i mange tilfælde meget dybtgående
pragmatiske tiltag for at få hold på den økonomiske krise og forhindre, at den
førte til strukturelle eller politiske forandringer. Den økonomiske baggrund
var dyster nok: Fra ‘Sorte Tirsdag’ – den 29. oktober 1929 – da kursen på aktier
begyndte at styrtdykke, og til præsidentvalgkampen i 1932 var arbejdsløsheden
steget fra tre til 25 pct. af arbejdsstyrken, og industriproduktionen
var reduceret med en tredjedel.
Roosevelt vandt en overvældende stor valgsejr og blev USA’s 32. og længst
siddende præsident (fra den 4. marts 1933 til den 12. april 1945). Da der samtidig
var et demokratisk flertal i Kongressen, havde hans administration lige fra
hans første 100 dage alle muligheder for at slå igennem. Det gjorde den også
på en masse forskellige interessante områder – som vi ikke skal høre om nu.
Her skal vi kun høre om det vigtigste (og kedeligste) – landbruget.
462
vældige ting