om maden - Søren Mørch

til United States Patent and Trademark Office (USTPO), en organisation under
USA’s handelsministerium. Den har siden 1790 søgt at sikre intellektuel
ejendomsret og kæmpet mod identitetstyveri ved at beskytte patenter, varemærker
og copyright. I USTPO undersøgte Douglas W. Robinson assisteret af
Melissa L. Kimball ansøgningen, som den 13. april 1999 blev godkendt som
United States Patent 5.894.079.
Samtidig blev ‘Enola’ optaget i ATCC (American Type Culture Collection)
som nummer 209549. ATCC blev oprettet i 1925 som et fællesforetagende mellem
nogle universiteter for at kunne hjælpe forskere med biologisk materiale
af alle mulige slags. Da den bioteknologiske forskning eksploderede i løbet af
1990’erne, blev det en vældig forretning, selv om ATCC er et nonprofitforetagende.
Det betyder, at man til videnskabelig brug let og hurtigt – hvis man
underkaster sig de betingelser, der gælder i dette register og for dette specifikke
produkt – for 142 dollar kan skaffe sig en prøve bestående af 25 frø af
‘Enola’. I Europa samarbejder ATCC med LGC (Laboratory of the Government
Chemist), en oprindeligt britisk videnskabelig institution, som i 1996 blev lavet
om til et privat firma, der samarbejder med en masse offentlige og private
europæiske virksomheder om at kontrollere, standardisere og levere biologiske
produkter af enhver art lige fra bønnefrø til gærsorter og alle mulige bakterier.
LGC står også til rådighed med alle slags kemiske, biokemiske og retsmedicinske
analyser og undersøgelser.
Det var derfor med solid baggrund, Larry M. Proctor gav sig til at håndhæve
sit patent ved blandt andet at stævne 16 forskellige mindre firmaer, der havde
solgt eller dyrket gule bønner. Desuden forlangte han en afgift på seks cent
pr. pound gule bønner, der blev importeret fra Mexico, hvor hans krav vakte
en del bestyrtelse. 22.000 landmænd i det nordlige Mexico havde dyrket den
slags bønner i flere år, og de blev hårdt ramt, fordi deres eksport til USA faldt
med 90 pct., og de forsøgte at få omstødt patentet.
Det lykkedes ikke, selv om INIFAP – det mexicanske nationale institut for
land- og skovbrug samt husdyrhold – kunne påvise, at ‘Enola’ genetisk var
identisk med den mexicanske Azufrado-bønne.
Historien om ‘Enola’ er blevet berømt, fordi den så tydeligt illustrerer det
problematiske ved en tendens i moderne landbrug, der har udviklet sig siden
1980. Det år godkendte USA’s Højesteret, at det var i orden at udtage patent
på en genmodificeret bakterie, Pseudomonas bacterium, der var i stand til at
nedbryde råolie. Dommen faldt sammen med en enorm udvikling i molekylærbiologien.
Ved at anerkende privat ejendomsret til levende organismer åbnede
Højesteret en helt uoverskuelig proces, der endnu langtfra er afsluttet.
Indtil 1970’erne blev nytteplanter og husdyr betragtet som selvfølgeligt
fællesgods for alle og enhver. Den uhindrede udbredelse af de ‘amerikanske
afgrøder’ som majs, kartofler, tomater, bønner, chili, chokolade og kassava har
512
vældige ting