om maden - Søren Mørch

Den plante, det drejer sig om, er ris (Oryza sativa L.). Navnet er toleddet.
Oryza er ‘efternavnet’. Det omfatter en slægt af græsser, der er hjemmehørende
i den tropiske og subtropiske del af Sydøstasien. ‘Sativa’ er artsnavnet,
det betyder ‘dyrket’ i modsætning til ‘vildtvoksende’. L. efter navnet viser,
at det er givet planten af den svenske naturforsker Carl von Linné, der i 1735
grundlagde den videnskabelige systematik (binomialnomenklaturen), som
stadig anvendes til at holde rede på planter og dyr. Den er stadig på latin som
et minde om gamle dage før 1950-60’erne.
Karotenoiderne er organiske pigmenter, hvis farver kan falde ud som lyst
gule over skinnende orange til dybt røde. Karoten, der har givet navn til denne
gruppe af stoffer, er det pigment, der giver gulerødder deres farve. Karotenoiderne
forekommer naturligt i planter og i nogle arter af alger og bakterier,
hvor de har mange forskellige vigtige fysiologiske funktioner, blandt andet
er de centrale i fotosyntesen (den proces, der sætter planterne i stand til at
opbygge organisk stof og producere ilt ved hjælp af lysenergi og kuldioxid).
Hvirveldyr som for eksempel mennesker er ikke i stand til selv at danne
karotenoider, som er basis for dannelsen af A-vitamin. De skal tilføres gennem
kosten, for eksempel ved at spise grøntsager med stærke farver som gulerødder,
spinat, salat, tomater og broccoli. Stoffet er, som berettet i fortællingen
Min bondegård, livsvigtigt. Kan man få betakarotenet ind i risen, vil det – i
hvert fald teoretisk – være muligt at afhjælpe den fatale A-vitaminmangel i
udviklingslandene.
I risplanten forekommer karotenoiderne i bladene. Den bedrift, artiklen
beskriver, går ud på at vise, hvordan det er muligt at føre en karotenoid-dannende
gensekvens fra påskeliljen (Narcissus pseudonarcissus) ind i den del af
riskornet, frøhviden, som mennesker spiser. For at få en succesfuld produktion
af karoteinoid i frøhviden indførtes også gener fra en jordbakterie (Erwinia
uredovora), der fungerede som katalysator for en række trin i syntesevejen for
dannelsen af karotenoiderne. Det karotenoid, lycopen, hvis gensekvens blev
overført fra påskeliljen, er det klart røde pigment, som findes i for eksempel
tomater, og derfor skulle man tro, at risen ville være blevet rød, men den blev
gul. Senere undersøgelser har vist, at ændringen fra den røde lycopen til den
gule beta-karoten skyldes enzymatiske processer i selve riskornets frøhvide.
Når Potrykus og Beyer, der ledede forskerholdet, netop valgte risplanten,
da de startede på deres projekt i 1992, var det, fordi ris er den af de tre hovedkornarter,
der har det simplest opbyggede genom. Risen har 430 millioner
nucleotider, der er ansvarlige for forekomsten af de ca. 120.000 varieteter af
ris, som IRRI (International Rice Research Institute) har registreret. Det lyder
af mange, men majs har 2.500.000.000 og hvede 6.000.000.000 nucleotider,
så risen er et godt sted at begynde, når man vil prøve at fremstille en genmanipuleret
risfrøhvide som den, der omtales i vores artikel i Science.
518
vældige ting