om maden - Søren Mørch

siden 1492 været afgørende for menneskehedens ernæring. Med nogle ganske
få undtagelser som for eksempel kinesernes forsøg på at forhindre, at silkeorme
slap ud fra Riget i Midten, eller hollændernes monopolisering af muskat
har der været en fri og åben udveksling ikke alene af dyr og planter, men også
af dyrkningsmetoder og redskaber. En tilsvarende indstilling har siden renæssancen
været den almindelige ved behandlingen af videnskabelige opdagelser
og nye erkendelser. Grundprincippet var gensidighed uanset landegrænser og
politiske og økonomiske forskelligheder. Det er dette grundprincip, der er under
hastig nedbrydning, uden at nogen i og for sig har villet det, og uden at
nogen er i stand til at overskue konsekvenserne.
Drivkraften i processen er amerikansk. Den udgør en vigtig del af ‘the american
way of life’ eller – om man vil – af amerikansk økonomisk og kulturel
imperialisme. Amerikansk jura og patentlovgivning har spillet en betydelig
rolle i denne udvikling. Det ældste af den slags patenter, der blev anerkendt i
USA, er fra 1912 og drejer sig om renfremstilling af adrenalin. Begrundelsen
for at tildele patentet var, at stoffet adrenalin ikke forekommer i ren form i
naturen. Det kunne dermed siges at være en nyhed, der ikke var indlysende
for sagkyndige, og resultatet af processen havde en klar nytteværdi og dermed
en økonomisk betydning. Det er disse kriterier, der siden blev udstrakt
til også at gælde for gener og gensekvenser. Gener er naturligt forekommende
biologisk materiale, men de lader sig efter amerikansk opfattelse patentere,
fordi det med molekylærbiologiske metoder er blevet muligt at beskrive deres
forekomst eksakt. Grundlaget for at gøre det er, at det siden 1930’erne har
været muligt at patentere levende planter i form af særlige sorter, der er fremkommet
ved ukønnet formering af for eksempel blomster og kartofler. Det er
en udvikling, der siden 1980 har taget et voldsomt omfang. Det år blev der
udtaget 16 patenter for gensekvenser. I 1990 var antallet mere end 6.000, og
i år 2000 var det kommet op på mere end 355.000.
Ved siden af den egentlige patentering eksisterer der en international konvention
for beskyttelse af nye varieteter af planter (UPOV), som udsteder
PVP- (Plant Variety Protection) certifikater for dyrkede planteformer, der
er tydeligt afgrænsede, ensartede og stabile, og som ikke i det væsentlige er
fremdrevet af allerede eksisterende former. PVP-certifikater giver ikke samme
rettigheder som patenter. Brugerne har for eksempel ret til selv at høste frø til
eget forbrug, men ikke til salg, og andre planteforædlere har lov til at benytte
den beskyttede art i deres forædlingsarbejde. Denne ret har spillet en stor rolle
i den fremstilig af F1- hybrider af majs, som vores helt Henry A. Wallace med
så stort økonomisk udbytte gav sig af med.
Betingelsen for at gøre krav gældende uden for den stat, der har udstedt
patentet eller PVP-certifikatet, er, at det pågældende land har en lovgivning
om beskyttelse af intellektuelle rettigheder. Det har de fleste industrialisere
bog 8 maden 513