Referenceprogram for angstlidelser hos voksne - Sundhedsstyrelsen

10 Organisering
Der findes enkelte kontrollerede undersøgelser af, hvordan behandling af angst og depression bedst
organiseres (259-264), men ingen danske. De viser fordele ved ”collaborative care”- og ”stepped
care”-modeller. Det er vanskeligt at overføre resultater fra andre lande til Danmark pga. forskelle i
organiseringen af sundhedsvæsenet.
En del nyere forskning og rapporter viser, at der er behov for nye forskningsmodeller, og at forskning i
primærsektoren kan give et væsentligt bidrag til at forstå de komplekse forhold, der har betydning for,
om patienter får den bedst mulige behandling (265-267).
I dette afsnit refereres nogle danske rapporter, der bl.a. beskæftiger sig med organisering af behandling
af ikke-psykotiske lidelser, herunder angstlidelser (Dansk Psykiatrisk Selskab, 2001, Dansk Psykiatrisk
Selskab & Dansk Selskab for Almen Medicin, 2004, og Dansk Sygehus Institut, 2006: Undersøgelse
af angstsygdomme (268). Endvidere foreslås en ”stepped care”-model, der refereres i NICE-OCDrapporten
(6). Denne måde at organisere behandling på er beskrevet og undersøgt flere steder
(269,270).
På baggrund af dette og rapportens øvrige afsnit fremsættes anbefalinger til organisering af
angstbehandling. En detaljeret redegørelse for organisatoriske forhold falder dog uden for
arbejdsgruppens kommissorium og vil kræve et selvstændigt udredningsarbejde, hvilket kunne ses som
en naturlig opfølgning på dette referenceprogram.
WHO peger på, at det for mange personer med psykiske lidelser er mest hensigtsmæssigt, at behandling
varetages af primærsektoren, dels for at undgå stigmatisering, dels for at opnå, at tilbuddet om
undersøgelse og behandling gives til den bredest mulige gruppe (www.who.int/whr2001/2001/main/
en/chapter4/004b3.htm).
I Australien har man kunnet se en klar forbedring af behandlingstilbuddene for patienter med
angstlidelser og depression ved et intensivt efteruddannelsesprogram for praktiserende læger
(GPMHSC: General Practice Mental Health Standards Collaboration (266,271)).
10.1 Danske rapporter
Dansk Psykiatrisk Selskab fremhæver i en rapport fra 2001 (272), at den alment praktiserende læge
bør være første led i behandlingen af ikke-psykotiske psykiske lidelser, men at efteruddannelse og
supervision af denne faggruppe bør optimeres. Rapporten præsenterer data for antal angstpatienter, der
behandles i psykiatrisk speciallægepraksis, i distriktspsykiatri og på specialafdelinger. I speciallægepraksis
behandles i alt ca. 45.000 patienter med psykiske lidelser årligt, heraf ca. 15.000 for angstlidelser. I
denne rapport findes ikke tilsvarende data for patienter, der behandles hos praktiserende psykologer. 26
Blandt de mange forslag i rapporten til fremtidig organisering af behandlingen er oprettelse af flere
specialafsnit i offentligt regi, der kan sikre veldokumenteret behandling af mere komplicerede ikkepsykotiske
tilstande.
I en rapport fra Dansk Selskab for Almen Medicin og DPS fra 2004 (273) anbefales forbedret og øget
samarbejde, ”shared care”, mellem praktiserende læger og specialister/andre instanser i forbindelse med
angstlidelser som et middel til at højne kvaliteten af behandling i almen praksis. Konkrete muligheder
26 I rapporten fra Dansk Selskab for Almen Medicin og DPS fra 2004 (273) har Dansk Psykolog Forening i 2003 anført,
at 826 autoriserede psykologer havde gennemsnitligt 100 klienter pr. år.
100 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne