Referenceprogram for angstlidelser hos voksne - Sundhedsstyrelsen

mirtazapin (1 studie). Der er benyttet effektmål med fokus på nøglesymptomer samt komorbiditet
(depression) og angivelse af klinikers og patients vurdering af effekt.
Der findes statistisk signifikante forskelle mellem aktivt stof og placebo for paroxetin, amitriptylin,
phenelzin og mirtazapin, men de estimerede effektstørrelser er alle for lave i forhold til en ”a priori”grænse
for klinisk meningsfuld effekt (effektstyrke (ES) ≥ 0,50 eller relativ risiko (RR) ≤ 0,80 i forhold
til placebo). 18
Det konkluderes derfor, at effekten af lægemidler er statistisk signifikant, men effekten skønnes at være
af begrænset klinisk betydning.
Andre farmaka
For følgende grupper af lægemidler er der ifølge NICE-PTSD ikke dokumenteret effekt:
benzodiazepiner, antikonvulsiva, antipsykotika, beta-receptor-blokerende præparater,
opioidantagonister og inositol.
6.7.2 SBU
I SBU-rapporten er 29 studier kommenteret, i al væsentlighed de samme som i NICE-PTSD.
Resultaterne er angivet som hovedfund, fx sertralin > placebo (Vol. 2, s. 250-257).
For SSRI-præparater er der identificeret fem studier af effekten af fluoxetin ved PTSD, syv studier af
sertralin, to for paroxetin, et af citalopram (s. 250-254). I to studier af Davidson (103) og (104) finder
man i hhv. et 12-ugers og et 28-ugers forløb effekt af sertralin 50-200 mg dagligt i forhold til placebo.
I studier af Tucker et al. (105) over 12 uger finder man remission hos 29 % i paroxetinbehandling mod
16 % i placebo, men der var et stort bortfald i begge grupper på 40 %.
Det konkluderes (s. 217):
•
Der findes stærk støtte for effekt af fluoxetin, sertralin og paroxetin (evidensstyrke 1).
Der er således tilsyneladende forskelle i vurderingen af evidens for effekt af behandlingen i NICE- og
SBU-rapporterne, men dette skyldes primært NICE-PTSD’s krav om en relativ risiko på < 0,8 som
værende klinisk meningsfuld. 19
6.7.3 Metaanalyser
Selv om man i NICE-rapporten som nævnt finder statistisk signifikant forskel mellem effekt af farmaka
og placebo, finder man den kliniske betydning tvivlsom. Forholdet mellem statistisk versus klinisk
betydningsfuld effekt af farmakologisk behandling tages op i en Cochrane-metaanalyse af Stein et
al. i 2006 (106). Her vurderes i alt 35 studier af op til 14 ugers varighed, og forskellige effektmål
anvendes inkl. behandlingsrespons defineret ud fra global klinisk bedring. Hovedfundet er, at der er
behandlingsrespons i 59 % (N = 644) af medicinsk behandlede patienter mod 39 % i placebogruppen
(N = 628). Behandlingseffekten var mest udtalt for gruppen af SSRI-præparater. Der var effekt
på sværhedsgraden af PTSD-symptomer og på komorbid depression og funktionssvækkelse. Det
konkluderes, at psykofarmakologisk behandling er effektiv over for såvel nøglesymptomer ved lidelsen
som depressiv komorbiditet og social dysfunktion. SSRI foreslås som førstevalgspræparater.
18 RR er et mål for den relative sandsynlighed for manglende bedring i behandlingsgruppen i forhold til kontrolgruppen.
En RR på 1,00 angiver, at behandlingen ingen forskel gør, mens en RR på 0,80 svarer til en forskel mellem grupperne
på 20 procentpoint i behandlingsgruppens favør.
19 Det er kun i NICE-PTSD, at man eksplicit anlægger denne betragtning, ikke i SBU.
Referenceprogram for angstlidelser hos voksne