Referenceprogram for angstlidelser hos voksne - Sundhedsstyrelsen

. Udredning af patienter med angstlidelser for anden psykiatrisk og
somatisk sygdom
Et udredningsprogram for personer med angstsymptomer skal omfatte både psykiatrisk og somatisk
diagnostik. Den psykiatriske diagnostiske proces skal afklare både angsttilstandenes specifikke karakter i
henhold til ICD-10-diagnostik og evt. komorbide psykiske lidelser. Det somatiske udredningsprogram
skal afdække en evt. somatisk årsag til angstsymptomerne.
5.4.1 NICE-ANX
NICE har ingen dokumenterede forslag til et specifikt udredningsprogram. Generelt anbefales (s. 25),
at alle sundhedsprofessionelle bør besidde gode og dokumenterbare konsultationsfærdigheder, der gør
dem i stand til at tilvejebringe al nødvendig information (IV). Endvidere anbefales (s. 25), at man er
særligt opmærksom på psykiatrisk komorbiditet mellem angst og især depression og alkohol- eller andet
misbrug (IV). Man anbefaler at skitsere en tidslinje for at identificere, hvornår de forskellige symptomer
opstod. Man kan derved bestemme, hvilken relativ prioritet komorbide lidelser har, og planlægge en
effektiv intervention, som er tilpasset patientens behov (IV).
5.4.2 NICE-OCD
Der angives ikke et udredningsprogram. Det anføres, at OCD i høj grad underdiagnosticeres,
men at man også skal være opmærksom på, at OCD-symptomer kan skyldes andet end OCD.
Differentialdiagnostiske vanskeligheder over for skizofreni nævnes i NICE-OCD (s. 18). Et centralt
kriterium ved OCD er, at patienten skal anerkende, at tvangstankerne eller impulserne er et produkt
af deres eget sind og dermed ikke er forårsaget af en ydre påvirkning eller en anden person. I NICE-
OCD angives dog, at hvor man traditionelt har antaget, at indsigt (patientens evne til at indse
tvangstankernes meningsløshed) er en central faktor ved OCD, er der nu en voksende anerkendelse
af, at graden af indsigt er stærkt varierende. Nogle patienter med OCD kan have en stabil, men lav
grad af indsigt i tvangstankernes urealistiske indhold, og andre kan have fuld indsigt, når de ikke
er konfronteret med det, der udløser deres angst, men fuldstændig miste indsigten, hvis de har fået
provokeret angst. Det angives, at især patienter med obsessiv samlermani ofte har meget ringe indsigt i
deres tilstand.
Tilstande som skizofreni, Tourettes syndrom, autisme og autismespektrumlidelser, Prader-Willis
syndrom og demens er vigtige differentialdiagnostiske lidelser, og en forkert diagnose vil kunne
resultere i forkert eller ineffektiv behandling.
Det fremhæves, at to tredjedele af OCD-patienterne vil udvikle depression og da vil søge læge for de
depressive symptomer. Det nævnes, at OCD-symptomer også fører patienter til hudlæger (pga. hyppig
vask) og reumatologer fx med symptomer, der ligner systemisk lupus erythemathosis (s. 36).
5.4.3 NICE-PTSD
Der angives ikke et udredningsprogram. Mennesker med PTSD vil typisk præsentere sig med
depressive klager, generaliseret angst, somatiske klager, irritabilitet, manglende arbejdsevne eller
søvnproblemer (s. 10). Patienten vil ikke nødvendigvis selv kunne relatere symptomerne til en
traumatisk begivenhed, specielt ikke hvis det er mange år siden, den indtraf. Det anbefales, at man
specifikt spørger om traumer i patientens liv, især hos patienter med uforklarede fysiske symptomer,
som henvender sig til deres læge flere gange. Der bør spørges specifikt ind til forskellige former for
traumer (fx overfald, voldtægt, trafikulykker, seksuelt misbrug i barndommen og traumatiske fødsler).
Med hensyn til differentialdiagnoser fremhæves depression, specifikke fobier, adfærdsforstyrrelser,
varige personlighedsændringer ved fx gentagen eller langvarig udsættelse for traumer (kompleks
Referenceprogram for angstlidelser hos voksne