Buspiron Der er gennemført en række placebokontrollerede studier med buspiron: 4, hvor buspiron sammenlignes med placebo, og 11, hvor buspiron sammenlignes med benzodiazepiner, primært diazepam (Vol. 2, s. 306-311). Varigheden af studierne er dog generelt kort, 3-6 uger, mens et enkelt studie varede 24 uger. Resultaterne viser, at buspiron er mere effektivt end placebo og lige så effektivt som de undersøgte benzodiazepiner. Kvaliteten af studierne betegnes som kun lav til middelhøj. Den sammenfattende vurdering er der<strong>for</strong>: • Der findes kun begrænset støtte <strong>for</strong>, at buspiron har samme effekt som benzodiazepiner (evidensstyrke 3). Andre farmaka Betablokkere og antihistaminer Der er en række studier, der undersøger effekten af betablokkere (Vol. 2, s. 320-323), og fem studier, der undersøger effekten af hydroxizin, der er et antihistaminikum (Vol. 2, s. 324-35). Hvad angår studier af betablokkere, drejer det sig om studier af få ugers varighed, og der er ikke påvist nogen sikker angstdæmpende effekt. • Der findes begrænset støtte <strong>for</strong> effekt af hydroxizin (evidensstyrke 2) i studier af en varighed af op til tre måneder. 6.5.3 Metaanalyser I en Cochrane-analyse af Kapczinski et al. (91) fulgte man op på en tidligere RCT-analyse fra 2003 om farmakologisk behandling af GAD. Hovedresultatet er, at antidepressiva (imipramin, venlafaxin og paroxetin) havde større effekt end placebo på GAD. Antallet af patienter, der udgik af undersøgelserne, var ikke <strong>for</strong>skelligt <strong>for</strong> de undersøgte antidepressiva. En enkelt undersøgelse peger på, at paroxetin og imipramin har samme effekt og tolerabilitet. Rickels et al. (92) vurderede effekten af paroxetin i tre studier af otte ugers varighed og et <strong>for</strong>tsættelsesstudie af seks måneders varighed. 1.800 ambulante patienter indgik i de studierne. De var alle randomiserede placebokontrollerede studier. Hovedresultatet er, at en betydelig del af patienterne opnår klinisk remission og undgår tilbagefald. Den høje komorbiditet mellem GAD og depression påpeges og er ifølge <strong>for</strong>fatterne en vigtig begrundelse <strong>for</strong> valg af antidepressivum. Mitte et al. (93) vurderede i deres metaanalyse primært effekten af benzodiazepiner over <strong>for</strong> azapironer, dvs. buspiron og ipsapiron (der ikke findes på det danske marked), men også studier med venlafaxin indgik. I alt 48 studier blev vurderet i undersøgelsen. Farmakaeffekten var større end <strong>for</strong> placebo. Effektstørrelser <strong>for</strong> individuelle farmaka i <strong>for</strong>hold til placebo var <strong>for</strong> alprazolam 0,34, <strong>for</strong> buspiron 0,30, <strong>for</strong> lorazepam 0,17 og <strong>for</strong> venlafaxin 0,33. Undersøgelse <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige moderatorer som dosering, ”intention to treat”-analyser versus ”completer”-analyser m.fl. viste få signifikante fund. Kompliance målt ved frafaldsprocenter var højere <strong>for</strong> benzodiazepiner. Det konkluderes, at farmakoterapi i <strong>for</strong>m af benzodiazepiner og azapironer er effektive i den initiale behandlingsfase. Ballinger et al. (81) har <strong>for</strong>etaget yderligere undersøgelser, som tidligere nævnt også seks <strong>for</strong>tsættelsesstudier, hvori effekten af paroxetin over <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige angsttilstande er undersøgt i studier med varighed på 6-12 måneder. Der benyttes <strong>for</strong>skellige kriterier <strong>for</strong> remission, der omfatter både symptomscores og global bedring på CGI. Man fandt signifikant effekt af paroxetin over <strong>for</strong> de 2 <strong>Referenceprogram</strong> <strong>for</strong> <strong>angstlidelser</strong> <strong>hos</strong> <strong>voksne</strong>
undersøgte <strong>angstlidelser</strong> (panikangst, socialfobi, GAD og OCD). Andelen af patienter i remission varierede ved de <strong>for</strong>skellige angsttilstande og var <strong>for</strong> panikangst ca. 20 %, socialfobi 20 %, GAD 40 % og OCD 10 %. Det konkluderes der<strong>for</strong>, at behandlingsvarigheden bør være op til 12 måneder, hvilket vil øge det antal, der opnår fuld remission. Studiet illustrerer således også, at der <strong>for</strong> mange patienter er en bedring af den medicinske behandling, men ikke fuld remission. Pollack et al. (94) undersøgte prædiktorer <strong>for</strong> effekt af venlafaxinbehandling af GAD på basis af fem placebokontrollerede studier af 8-24 ugers varighed omfattende af 1.839 patienter. Som effektmål anvendte man dels 50 % reduktion på Hamilton Rating Scale <strong>for</strong> Anxiety, dels fuld remission (score
- Page 1 and 2:
RefeRencepRogRam for angstlidelser
- Page 3 and 4:
Forord Sekretariatet for Referencep
- Page 5 and 6:
Indholdsfortegnelse Forord 3 Arbejd
- Page 7 and 8:
7.3.2 Virkningen af kognitiv adfær
- Page 9 and 10:
11 Sundhedsøkonomi 107 11.1 Indled
- Page 11 and 12: Introduktion Udarbejdelse af refere
- Page 13 and 14: 1 Resumé og anbefalinger 1.1 Epide
- Page 15 and 16: end ved behandling med antidepressi
- Page 17 and 18: I den initiale fase af behandlingen
- Page 19 and 20: Der er påvist klinisk betydningsfu
- Page 21 and 22: Der er påvist klinisk betydningsfu
- Page 23 and 24: 1.3.6.2.2 Farmakologisk behandling
- Page 25 and 26: 1.3.7.3.3 Psykoterapi Psykologisk d
- Page 27 and 28: Sammenfattende viser de udenlandske
- Page 29 and 30: 2.1 Afgrænsning Angsttilstande afg
- Page 31 and 32: Angsttilstande Diagnostik af angstt
- Page 33 and 34: Epidemiologi I dette kapitel gives
- Page 35 and 36: I NCS Replication-studiet har man a
- Page 37 and 38: Undersøgelsens hovedfund var, at d
- Page 39 and 40: Tabel 4.4.a Procent af personer med
- Page 41 and 42: • • Kun et mindretal af persone
- Page 43 and 44: angstdiagnoserne ikke helt sammenfa
- Page 45 and 46: angst og er undersøgt primært med
- Page 47 and 48: . Diagnostik og symptomregistrering
- Page 49 and 50: . Udredning af patienter med angstl
- Page 51 and 52: Pga. øget forekomst af somatiske s
- Page 53 and 54: Farmakologisk behandling Der er gen
- Page 55 and 56: meget stor placeborespons, hvilket
- Page 57 and 58: Der anvendtes relativt høje doser
- Page 59 and 60: studierne anvendt forskellige effek
- Page 61: 317). Der blev påvist signifikante
- Page 65 and 66: aggrund heraf konkluderes det, at d
- Page 67 and 68: • • Der findes begrænset støt
- Page 69 and 70: 6.7.4 Konklusion Der er foretaget e
- Page 71 and 72: af familiemedlemmer, tidlig interve
- Page 73 and 74: . Socialfobi 7.4.1 Terapiformer En
- Page 75 and 76: Eksponering in vivo opnår generelt
- Page 77 and 78: Virkningen af KAT ved GAD er forhol
- Page 79 and 80: Reprocessing” (EMDR), psykodynami
- Page 81 and 82: . Andre virkninger af psykoterapi 7
- Page 83 and 84: Lidelsens sværhedsgrad og omfanget
- Page 85 and 86: effektstørrelser (178), men der er
- Page 87 and 88: Forholdet mellem psykoterapeutisk o
- Page 89 and 90: Ved tre af fire undersøgelser med
- Page 91 and 92: Fokuseret psykodynamisk terapi som
- Page 93 and 94: KAT har mere holdbar virkning end f
- Page 95 and 96: . Frafald Tabel 8.8 opgør frafald
- Page 97 and 98: været forsøgt uden effekt. Psykok
- Page 99 and 100: TMS anvendes p.t. ikke i Storbritan
- Page 101 and 102: er at systematisere samarbejdet mel
- Page 103 and 104: Ud over disse to specialklinikker t
- Page 105 and 106: mere intensive behandlingstilbud, n
- Page 107 and 108: 11 Sundhedsøkonomi 11.1 Indledning
- Page 109 and 110: At dømme ud fra de udenlandske stu
- Page 111 and 112: 11.2.1 Selvhjælpsterapi Som det fr
- Page 113 and 114:
11.2.4 Optimal/evidensbaseret behan
- Page 115 and 116:
11. Sammenfatning Der mangler dansk
- Page 117 and 118:
NICE National Institute of Health a
- Page 119 and 120:
(14) Wittchen HU, Jacobi F. Size an
- Page 121 and 122:
(44) Andrews G, Slade T. The classi
- Page 123 and 124:
(75) Andersch S, Ottosson J-, Bech
- Page 125 and 126:
(104) Davidson JR, Rothbaum BO, Van
- Page 127 and 128:
(134) Lincoln TM, Rief W, Hahlweg K
- Page 129 and 130:
(164) Taylor S. Understanding and t
- Page 131 and 132:
(194) Azhar MZ. Comparison of Fluvo
- Page 133 and 134:
(222) Blomhoff S, Haug TT, Hellstro
- Page 135 and 136:
(249) Broocks A, Meyer T, Opitz M,
- Page 137 and 138:
(279) Bolin K, Jacobson L. Depressi
- Page 139 and 140:
(309) Heuzenroeder L, Donnelly M, H
- Page 141 and 142:
(339) Derogatis, L.R.. SCL-90-R (re
- Page 143 and 144:
Appendiks B - Bilagsmateriale Tabel
- Page 145 and 146:
Metaanalyse/ systematisk oversigt F
- Page 147 and 148:
Varighed Resultat % bedrede Metodis
- Page 149 and 150:
Metodisk kvalitet (++, + eller -) o
- Page 151 and 152:
Undersøgelse og population Grupper
- Page 153 and 154:
Metodisk kvalitet (++, + eller -) o
- Page 155 and 156:
Appendiks D - Præsentation af rapp
- Page 157 and 158:
Appendiks E - Præsentation af anve
- Page 159:
Formålet med referenceprogrammet f