Referenceprogram for angstlidelser hos voksne - Sundhedsstyrelsen

Der anvendtes relativt høje doser (ca. 5 mg alprazolam/dag i flere studier), og efter fire og særligt
tydeligt efter otte ugers behandling optræder der hyppigere ophørssymptomer end i placebogruppen.
Disse symptomer viser sig især som paræstesier, forvirring og sensoriske forstyrrelser . De er alle
velkendte diskontinueringssymptomer for benzodiazepiner.
Et af hovedproblemerne ved anvendelsen af benzodiazepiner er således diskontinueringssymptomer,
der nødvendiggør langsom og gradvis aftrapning af behandlingen. I NICE-rapporten er man meget
tilbageholdende med at bruge benzodiazepiner, mens man i amerikansk sammenhæng har været mere
positiv og vurderet indikationen for benzodiazepiner ud fra angstlidelsens sværhedsgrad og resultatet af
tidligere behandling (77) og (78).
Der er i sammenlignende studier mellem benzodiazepiner og imipramin fundet lige stor effekt, også på
depressive og ikke-depressive patienter med panikangst.
I et enkelt studie (79) fandt man større effekt ved at kombinere sertralin 100 mg/dag og clonazepam
1,5 mg/dag end ved sertralinbehandling alene.
Sammenfattende finder SBU:
•
Der er stærk støtte for effekt af alprazolam og clonazepam ved panikangst (evidensstyrke 1), men
den høje dosis, som kræves, fører allerede efter få uger til betydelige diskontinueringssymptomer.
Buspiron og betablokkere
Litteraturen omfatter fire studier, hvori effekten af buspiron er undersøgt (Vol. 1, s. 206-209) uden
påvisning af klar effekt i forhold til placebo. Det samme gælder betablokkere, der er undersøgt i mindre
studier.
For den psykofarmakologiske behandling generelt konkluderes:
•
•
Der er ikke data, der viser, hvor længe en farmakologisk behandling af panikangst bør foregå.
Afhængig af behandlingstidens længde og længden af medicinaftrapningen får en del patienter
tilbagefald inden for et år efter afsluttet psykofarmakologisk behandling (evidensstyrke 2).
6.2.3 Sammenfatning
Vurdering af evidensen for farmakologisk behandling af panikangst med/uden agorafobi er relativt
ensartet i NICE- og SBU-rapporterne. NICE baserer primært vurderingen på metaanalyser og
systematiske reviews, mens SBU gennemgår en lang række enkeltstudier. I begge rapporter gives en
række anbefalinger på baggrund af evidensvurdering af effekt på kort og langt sigt samt af bivirkninger.
I begge rapporter udtrykkes på forskellig vis forbehold over for brug af benzodiazepiner. I 1980’erne
blev alprazolam markedsført til behandling af panikangst i USA på baggrund af resultaterne af
et RCT. Men med tiltagende opmærksomhed på diskontinueringssymptomernes hyppighed og
sværhedsgrad samt den tiltagende dokumentation for effekten af SSRI er antidepressiva og især SSRI
nu førstevalgspræparater i de fleste internationale anbefalinger, se fx (80).
6.2.4 Metaanalyser
Der identificeredes 33 artikler som metaanalyser for ”panic disorder” eller ”agoraphobia”, heraf 17 i
perioden 2004-juni 2006. Disse artikler er metodemæssigt heterogene, og kun én bringer relevante nye
fund frem ved reanalyse af psykofarmakologiske kort- og langtidseffektstudier. Således fandt Ballenger
et al. (81), at effekten af paroxetin øgedes med længere behandlingsvarighed på op til 12 måneder for
flere angsttilstande inkl. panikangst, hvilket taler for, at behandlingen bør vare mindst et år.
Referenceprogram for angstlidelser hos voksne