Referenceprogram for angstlidelser hos voksne - Sundhedsstyrelsen

. Andre virkninger af psykoterapi
7.9.1 Depression og livskvalitet
Det er et almindeligt fund, at KAT har virkning på andre områder end lidelsens primære
symptomatologi. Mitte (119,141) opgør i sine metaanalyser af KAT over for panikangst/agorafobi og
generaliseret angst effekten i forhold til angstsymptomer, depression og livskvalitet og finder effekt i
omtrent samme størrelsesorden på de tre variabler. Der er høj indbyrdes korrelation mellem mål for
angst og depression, så det kan ikke overraske, at angstbehandling også påvirker depressive følelser.
7.9.2 Komorbide lidelser
Flere åbne undersøgelser (158-161) og en kontrolleret undersøgelse (162) har fundet færre komorbide
diagnoser efter kognitiv adfærdsterapi ved panikangst/agorafobi.
7.9.3 Frafald
Metaanalyser har konstateret lavere frafald fra behandling med KAT end fra farmakologisk
behandling ved panikangst og generaliseret angst (119,141), nemlig 9 % mod 24 %. Oversigten
over sammenlignende studier (se Kapitel 7) viser imidlertid omtrent samme frafald fra KAT og
farmakologisk behandling, der størrelsesmæssigst svarer til Mittes rapporterede frafald ved farmaka,
fx 22 % mod 23 % ved panikangst. Frafaldet i KAT er således væsentligt større i de sammenlignende
undersøgelser med farmakologisk behandling end i undersøgelser af KAT alene. Forskellen kan bero på
forskelle i patientegenskaber i de to typer af undersøgelser eller på særlige problemer i forbindelse med
randomisering af patienter med forskellige behandlingspræferencer vedrørende psykoterapi og farmaka.
7.9.4 Negative virkninger
Der er ikke rapporteret negative resultater som sandsynlige følgevirkninger af KAT over for
angsttilstande.
7.9.5 Konklusion
Ved behandling af angsttilstande med KAT opnås samtidig reduktion af depressive symptomer og
forbedret social funktion (Ia) samt reduktion af andre, komorbide lidelser (II).
Der er ikke rapporteret negative virkninger af KAT (III).
.10 Prognostiske patientvariabler
Der er generelt beskeden viden om betydningen af prognostiske patientvariabler i psykologisk
behandling af angsttilstande pga. få undersøgelser, der desuden i de fleste tilfælde er for små til at have
tilstrækkelig teststyrke for variabler med lille forekomst, og begrænset variation i variablerne som følge
af snævre inklusionskriterier. Resultaterne afhænger desuden af, om man forudsiger symptombedring
(differensscore) eller slutstatus. Generelt er det desuden nærliggende at forvente, at variablerne indgår i
komplekse samspilsmønstre, som er vanskelige at undersøge med kvantitative metoder.
7.10.1 Naturalistiske opfølgningsstudier
I en stor, prospektiv forløbsundersøgelse over 12 år (Harvard/Brown-projektet) af 711 patienter
med angsttilstande (generaliseret angst, panikangst med/uden agorafobi og socialfobi) under
naturalistiske betingelser fandt man mindre sandsynlighed for bedring ved samtidig depression,
misbrug og generaliseret angst eller agorafobi sammen med en anden angstdiagnose (18). Samtidig
personlighedsforstyrrelse forudsagde lavere bedringsfrekvens ved socialfobi og generaliseret angst,
men ikke ved panikangst/agorafobi (163). Undersøgelsen opgør resultatet i form af tilfredsstillende
Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 1