Referenceprogram for angstlidelser hos voksne - Sundhedsstyrelsen

Reprocessing” (EMDR), psykodynamisk terapi og hypnose. Kun de tre førstnævnte metoder har været
genstand for kontrolleret forskning.
KAT anvender kognitiv omstrukturering sammen med eksponering for traumatiske erindringer samt
eksponering over for fobisk undgåelse af ydre situationer som følgevirkning af traumet. I nogle former
for KAT suppleres med psykologisk stresskontrolbehandling. KAT med særligt fokus på eksponering
for traumatiske erindringer omtales også som ”traumefokuseret KAT” eller eksponeringsterapi. Den
bedst undersøgte form for traumefokuseret KAT er Foas ”prolonged exposure”-terapi (152), hvor
patienten giver en detaljeret beretning om hændelsen i en af de første sessioner, som optages på bånd,
der gentagne gange gennemspilles som hjemmearbejde.
Psykologisk stresskontrolbehandling (152) refererer til forskellige måder, hvorpå man arbejder
med mestring af angst og symptomer på øget arousal (fx søvnproblemer, irritabilitet og tendens til
sammenfaren). Dette kan eksempelvis være i form af positive indre monologer, tankestopmetoder
(instruktion i at standse ubehagelige tankerækker), afspændingsøvelser og åndedrætsteknikker.
EMDR er en metode, hvor der arbejdes med eksponering for traumatiske erindringer, samtidig med
at patienten instrueres i at følge behandlerens finger, der bevæges fra side til side foran patientens øjne
(eller lignende bilateral sansefokusering), heraf navnet.
Behandlingsformerne er typisk korttidsterapi med 8-12 sessioner.
7.8.2 Virkning af tidlige interventioner
NICE-PTSD (5) og SBU konkluderer samstemmende, at der ikke er dokumentation for, at systematisk
tildeling af psykologisk debriefing til personer udsat for et akut traume kan forebygge senere udvikling
af PTSD; en konklusion, som er i overensstemmelse med en Cochrane-rapport (153) og en nyere
metaanalyse (154).
Derimod er der nogen dokumentation for, at behandling med KAT af personer med klinisk
signifikante symptomer på belastning opstået inden for den første måned efter den traumatiske
hændelse forebygger udvikling af senere PTSD (5); SBU, (7,155). 22
7.8.3 Virkning af behandling af posttraumatisk belastningsreaktion
NICE-PTSD (5) bygger på en metaanalyse af i alt 52 undersøgelser, mens SBU indeholder en
tabel med 53 studier. De to teknologivurderinger konkluderer samstemmende, at KAT med fokus
på systematisk emotionel bearbejdning af den traumatiske hændelse, traumefokuseret KAT eller
eksponeringsterapi, er bedst underbygget som virksom behandling over for PTSD, idet de har
bedre virkning end ventelistekontrol og støttende samtaler samt tendentielt bedre virkning end
stresshåndtering eller KAT uden traumefokusering. Psykologisk stressbehandling og KAT er også
dokumenteret virksomme (ibid.). Tilsvarende konklusioner nås i to andre nye metodisk velgennemførte
metaanalyser (156,157).
I den ene af metaanalyserne, en Cochrane-rapport (155), konkluderes det, at traumefokuseret
KAT opnår større effekt end ventelistekontrol/sædvanlig behandling med ES = 1,36 (N = 13) på
22 I litteratur med udgangspunkt i DSM-diagnosesystemet omtales dette resultat sådan, at KAT ved akut
belastningsreaktion vil kunne forebygge PTSD. Ifølge DSM-IV kan ”acute stress disorder” diagnosticeres i de
første fire uger efter den traumatiske hændelse. Til forskel herfra anvendes diagnosen ”akut belastningsreaktion”
i ICD-10 udelukkende inden for 48 timer efter den udløsende hændelse, hvorefter diagnosen ”posttraumatisk
belastningsreaktion” anvendes. For ICD-10’s afgrænsning af akut belastningsreaktion er der utilstrækkelig
dokumentation for effekt af KAT.
Referenceprogram for angstlidelser hos voksne