Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Opbrud og behov for værdier “Kaoset havde bredt sig. Køkkenet var een forvirring af knust glas og porcelæn. I spisestuen var parketgulvet forsvundet, fodpanelerne var brækket helt fra, døren var blevet løftet af sine hængsler, og ødelæggerne var gået videre til næste etage. Smalle lysstriber faldt ind gennem de lukkede skodder, hvor drengene arbejdede med skabende kunstneres alvor - og ødelæggelse er jo ret beset også en form for skabelse: En bestemt slags indbildningskraft og fantasi havde set dette hus for sig, som det nu var blevet.” Sådan skrev den britiske forfatter Graham Greene i sin novelle “Ødelæggerne” fra 1954. Novellen handler om, hvordan en bande lømler med stjålent værktøj underminerer en gammel gniers hus fra bunden. Men i virkeligheden kan novellen også ses som et symbol på den åndsudvikling, som har fundet sted siden 2. verdenskrig. Næppe har der på noget andet tidspunkt i menneskets historie været et menings- og holdningsopbrud af så stort et omfang og med så rivende en hast, som vi har set det i de seneste 50 år. Det moderne industrisamfund er ved at blive afløst af et kreativt videnssamfund, der baserer sig på nye holdninger, meninger og adfærdsmønstre. Ungdomsoprøret i 1968, jordskredsvalget i 1973, BZ’ere på Nørrebro, freds- og miljøbevægelser - for blot at nævne nogle få indenlandske begivenheder. Alle har de været et symptom på et samfund i så hastig forandring, at eksperter og intellektuelle flere gange har advaret om, at vi som mennesker dårligt kan følge med. Stadigt hurtigere forandringer har præget vor kulturelle og samfundsmæssige virkelighed og ødelagt, opsuget, forandret og videreudviklet den. Det har medført ændringer af vore traditioner og dermed også en forandring af den måde, vi som mennesker forstår og opfatter os selv på. Alle synes at være enige om, at det gamle industrisamfund er under afvikling. Men der er knap så stor enighed om, hvordan vi skal karakterisere det nye samfund, det næste Danmark: In<strong>format</strong>ionssamfund, videnssamfund, forbrugssamfund, det 11
12 senmoderne eller det postmoderne samfund. Jeg mener, at begrebet “det kreative videnssamfund” indtil videre er den mest brugbare betegnelse; fordi der efterhånden er en udbredt erkendelse af, at viden er vejen til et bedre liv, og at det at lære gennem hele livet bliver en af drivkræfterne i den fremtidige samfundsudvikling. Her mener jeg, det er vigtigt at understrege, at viden dækker over meget andet end intellektuelle bøger om komplicerede problemstillinger. Viden handler også om forfinelse af håndelag og i det hele taget om færdigheder og praktisk erfaring som grundlag for kreativitet og nytænkning. Mens usikkerheden om, hvordan vi skal benævne det nye samfund, synes at være stor, hersker der tilsyneladende enighed om, hvad der karakteriserer det næste Danmark: Det er frigørelsens virkninger og forandringernes hastighed, bredde og dybde: • Opbrud i og frigørelse fra det moderne samfunds institutioner. Vi har skabt demokratiske rettigheder for mænd og kvinder, rig og fattig. Alle har ret til at stemme, stille op til valg, ytre sig og udfolde sig frit i foreninger og partier. Vor velstand har oveni givet enhver, der måtte ønske det, hidtil ukendte muligheder for at leve frit og uafhængigt. Et langt stykke ad vejen er kvinder frigjort fra deres ægtemænd, unge fra deres forældre, ældre fra deres børn og fattig fra rig. En institution som ægteskabet har undergået en betragtelig forandring. Engang var det “til døden os skiller”. I dag har samlevende samme rettigheder og pligter. I dag er det for nogle et spørgsmål om organiseret samliv, indtil et andet tilbud melder sig. To til tre ægteskaber per person, egne børn og andres børn i skøn forening lader til at være et af vores svar på den igangværende frigørelsesproces. De nye samlivsformer er med til at ændre vor opfattelse af os selv som mennesker. Kærlighed, seksualetik, familie, uddannelse, arbejde, fritid, ja selv troen på liv og død er blevet genstand for det individuelle valg. Det rummer på den ene side meget godt - ingen er bastet og bundet, men enhver er fri til at forme eget liv og forfølge egne drømme. På den anden side gør udviklingen det også ulige sværere at få øje på det fælles, der
Page 2 and 3: Værdier i virkeligheden Undervisni
Page 6 and 7: Forord Værdier i virkeligheden Tid
Page 8 and 9: fællesskabet og dermed også for u
Page 14 and 15: skal binde os alle sammen. Vi blive
Page 16 and 17: fetier om øget fare. Skepsis og af
Page 18 and 19: I en overgangstid med opbrud, værd
Page 20 and 21: Værdier i uddannelsessystemet - Me
Page 23 and 24: 22 Derfor mener jeg, at den fremtid
Page 25 and 26: Ånds- og ytringsfrihed 24 Jeg er o
Page 27 and 28: Ligeværd, selvværd og tolerance 2
Page 29 and 30: Fællesskabet og den enkelte 28 Fun
Page 31 and 32: 30 Jeg mener, at undervisningsdiffe
Page 33 and 34: 32 det er vanskeligt at lave en pla
Page 36 and 37: en balance mellem de tosprogedes eg
Page 38 and 39: Nysgerrighed, engagement og begejst
Page 41 and 42: Virkelyst og arbejdsglæde 40 At v
Page 43 and 44: 42 Enhver elev må have ret til den
Page 45 and 46: 44 der eksempelvis følger med muli
Page 47: 46 Hvad kan man bruge det til? Man

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?