Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

Men uddannelse skal ikke være en lighedsmaskine, der disciplinerer
alle ind i bestemte rammer. Derimod skal alle have
mulighed for at udvikle deres egne kompetencer i et afpasset
tempo - og i sagens natur med åndsfrihed og selvværd som
udgangspunkt.
Uddannelsesstederne tilbyder forskellige typer af fællesskaber.
Etableringen af den ene type af fællesskab - klasserne eller holdene
- har elever og studerende ikke selv nogen, eller i hvert
fald meget begrænset, indflydelse på. Den anden type, som er
forskellige grupper, udspringer derimod fra eleverne og de studerende,
når de finder sammen med andre, som de svinger
godt med. Dermed bliver skolen et sted, hvor man lærer at
begå sig både i “konstruerede” fællesskaber og i “selvskabte”
fællesskaber. Lærernes og undervisernes opgave bliver dermed
at guide og vejlede børnene i forhold til disse fællesskaber; at
hjælpe eleverne til at forstå, at summen af egne handlinger
udgør det samlede resultat og giver alle deltagere en fælles
oplevelse. I nogle tilfælde vil der være behov for, at fællesskabets
spilleregler bliver defineret af den voksne, men i andre tilfælde
bør reglerne komme fra eleverne selv. I sidstnævnte situation
er det vigtigt, at eleverne lærer, at de regler, som de
opstiller, har konsekvenser for deres samvirke.
Udfordringen i undervisningsdifferentiering er vel netop at
give den enkelte udviklingsmuligheder og samtidig sikre et
samspil med fællesskabet.
At eleverne er de centrale i den differentierede undervisning
og i skolens virke betyder også, at der skal stilles krav til de
unge om at yde noget, være aktive i læreprocessen og være i
stand til at sætte grænser og føle ansvar. Det sker kun, hvis
underviserne giver dem medansvar for undervisningens tilrettelæggelse
og for selv at lære. Men det betyder ikke “ansvar for
egen læring”. Tværtimod kan dette ansvar ikke decentraliseres
- det er et fælles anliggende for elever, lærere og forældre. På
den måde får eleverne en oplevelse af, at de både udvikler sig
som mennesker og samtidig også er med til at fastholde og
udvikle fællesskabet. Man lærer at tage ansvaret både for sig
selv og for fællesskabet.
29