27.07.2013 Views

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Men uddannelse skal ikke være en lighedsmaskine, der disciplinerer<br />

alle ind i bestemte rammer. Derimod skal alle have<br />

mulighed for at udvikle deres egne kompetencer i et afpasset<br />

tempo - og i sagens natur med åndsfrihed og selvværd som<br />

udgangspunkt.<br />

Uddannelsesstederne tilbyder forskellige typer af fællesskaber.<br />

Etableringen af den ene type af fællesskab - klasserne eller holdene<br />

- har elever og studerende ikke selv nogen, eller i hvert<br />

fald meget begrænset, indflydelse på. Den anden type, som er<br />

forskellige grupper, udspringer derimod fra eleverne og de studerende,<br />

når de finder sammen med andre, som de svinger<br />

godt med. Dermed bliver skolen et sted, hvor man lærer at<br />

begå sig både i “konstruerede” fællesskaber og i “selvskabte”<br />

fællesskaber. Lærernes og undervisernes opgave bliver dermed<br />

at guide og vejlede børnene i forhold til disse fællesskaber; at<br />

hjælpe eleverne til at forstå, at summen af egne handlinger<br />

udgør det samlede resultat og giver alle deltagere en fælles<br />

oplevelse. I nogle tilfælde vil der være behov for, at fællesskabets<br />

spilleregler bliver defineret af den voksne, men i andre tilfælde<br />

bør reglerne komme fra eleverne selv. I sidstnævnte situation<br />

er det vigtigt, at eleverne lærer, at de regler, som de<br />

opstiller, har konsekvenser for deres samvirke.<br />

Udfordringen i undervisningsdifferentiering er vel netop at<br />

give den enkelte udviklingsmuligheder og samtidig sikre et<br />

samspil med fællesskabet.<br />

At eleverne er de centrale i den differentierede undervisning<br />

og i skolens virke betyder også, at der skal stilles krav til de<br />

unge om at yde noget, være aktive i læreprocessen og være i<br />

stand til at sætte grænser og føle ansvar. Det sker kun, hvis<br />

underviserne giver dem medansvar for undervisningens tilrettelæggelse<br />

og for selv at lære. Men det betyder ikke “ansvar for<br />

egen læring”. Tværtimod kan dette ansvar ikke decentraliseres<br />

- det er et fælles anliggende for elever, lærere og forældre. På<br />

den måde får eleverne en oplevelse af, at de både udvikler sig<br />

som mennesker og samtidig også er med til at fastholde og<br />

udvikle fællesskabet. Man lærer at tage ansvaret både for sig<br />

selv og for fællesskabet.<br />

29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!