Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

I en overgangstid med opbrud, værdi- og holdningsforandringer risikerer vi, at især børn og unge udvikler et livssyn, hvor alt er lige godt eller lige dårligt, og det bliver vores pligt at modarbejde den tendens, så godt vi kan. For selv om samfundet er inde i rivende forandringer, mener jeg, at de grundlæggende værdier bør være de samme, som de har været i de seneste 100-150 år. Åndsfrihed, tolerance, ytringsfrihed og andre politiske rettigheder er nødt til at stå stærkt i vor bevidsthed og være det skrin med sikre svar, som vi kan dykke ned i, når alt andet slår fejl. Disse grundlæggende, demokratiske værdier danner grundlag for, hvad vi mener, hvilke holdninger vi har, og hvordan vi handler. For at samfundet ikke skal falde sammen som et korthus, når forandringerne blæser gennem vores verden, er det vigtigt, at vi kan holde fast i en række grundlæggende værdier; værdier, som ikke bliver ændret af industrisamfundets sammenbrud og videnssamfundets fremkomst, men som er grundlæggende for, at vi overhovedet kan have et samfund - et fællesskab. Den udstrakte frihed repræsenterer et kæmpe fremskridt for den enkelte, men har samtidig udfordret fællesskabet. Fællesskabet giver ikke sig selv længere; det bliver vanskeligere at få øje på det, der skal binde os alle sammen, og som vi skal bygge vort samfund på. Med de senere års åndelige opbrud er de fælles værdier mere end nogensinde forudsætningen for, at samfundet hænger sammen. De er betingelsen for, at vi kan bevare følelsen af at tilhøre et fællesskab, hvor den enkelte føler sig hjemme - og slutter op om de grundlæggende rettigheder og pligter, der følger. Samtidig er de fælles værdier forudsætningen for, at vi ved, hvilken kurs vi skal holde i strømmen af ny teknologi og viden. Netop den nye teknologi og det stigende pres på naturen og dens råvarer betyder, at vi er nødt til at tilføje mindst én ekstra værdi, som nok ikke har været så tydelig i de forgangne 100-150 år. Her tænker jeg på en værdi, der hedder “respekt for naturen” - at vi anerkender, at naturen er en med- og modspiller i vor dagligdag på lige fod med mennesker - at vi er nødt til at forholde os til det ansvar. Men de fælles værdier er i sidste ende vigtigst for os selv som mennesker. Uden de fælles værdier risikerer vort samfund ikke 17
18 blot at falde fra hinanden, men det enkelte menneske risikerer at fortabe sig i nihilisme, hvor alt og intet er lige godt. Resultatet bliver let en truende følelse af tomhed, snæversyn og ligegyldighed over for fællesskabet. De fælles værdier vedkommer alle - på tværs af de vante skel mellem generationer, køn, etnicitet og sociale klasser. Diskussionen om de fælles værdier kan og bør derfor ikke koges ned til et traditionelt politisk opgør mellem ældre og unge, mænd og kvinder, højre- eller venstreorienterede eller mellem rige og fattige. Det er her, uddannelsessektoren kommer ind i billedet. I lyset af de udfordringer, vi står overfor, har uddannelse den centrale opgave at bidrage til diskussionen om de fælles værdier. Det er i høj grad i skolen og på uddannelsesstederne, at børn og unge kan lære om, hvad der knytter dem sammen, og hvad der forventes af dem som mennesker og samfundsborgere. Opgaven for uddannelsessektoren er i første omgang at stimulere debatten om de fælles værdier og være medskaber af dem som vort fundament. Det er at lade alle berørte parter - lærere, undervisere, elever, studerende, forældre og omverdenen - forholde sig tydeligt, åbent og bevidst til, hvilke fælles værdier de ønsker at gøre til deres, og hvilket indhold værdierne bør have. På længere sigt er målet, at skolerne og uddannelserne formulerer et værdigrundlag, der tager udgangspunkt i en diskussion af de her skitserede værdier og beskriver, hvordan de kan udmøntes eller skal udmøntes i praksis i undervisningen, i den daglige ledelse - ja i selve skolens kultur. Det er jo virkeligheden, det drejer sig om. Skolerne og uddannelsesstederne kan og skal ikke løse alle opgaver i vort samfund. Diskussionen om værdier er derfor heller ikke en ny opgave, som skolerne og uddannelserne nu pludselig skal løse oven i alt det andet. Værdier har der altid været i uddannelsessystemet - nogle bøjet i neon, andre uudtalte. Det nye er denne opfordring til skolerne og uddannelserne om at forholde sig åbent og bevidst til de værdier, de ønsker at gøre til deres, eller rettere: Som vi ønsker skal være vores.
Page 2 and 3: Værdier i virkeligheden Undervisni
Page 6 and 7: Forord Værdier i virkeligheden Tid
Page 8 and 9: fællesskabet og dermed også for u
Page 12 and 13: Opbrud og behov for værdier “Kao
Page 14 and 15: skal binde os alle sammen. Vi blive
Page 16 and 17: fetier om øget fare. Skepsis og af
Page 20 and 21: Værdier i uddannelsessystemet - Me
Page 23 and 24: 22 Derfor mener jeg, at den fremtid
Page 25 and 26: Ånds- og ytringsfrihed 24 Jeg er o
Page 27 and 28: Ligeværd, selvværd og tolerance 2
Page 29 and 30: Fællesskabet og den enkelte 28 Fun
Page 31 and 32: 30 Jeg mener, at undervisningsdiffe
Page 33 and 34: 32 det er vanskeligt at lave en pla
Page 36 and 37: en balance mellem de tosprogedes eg
Page 38 and 39: Nysgerrighed, engagement og begejst
Page 41 and 42: Virkelyst og arbejdsglæde 40 At v
Page 43 and 44: 42 Enhver elev må have ret til den
Page 45 and 46: 44 der eksempelvis følger med muli
Page 47: 46 Hvad kan man bruge det til? Man

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?