Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

Indsigt i og ansvar for naturen
Tilværelsen i den moderne verden indebærer, at det oftest kun
er i ekstreme tilfælde, man oplever at være prisgivet naturen.
For de fleste vil der derfor også være langt mellem den daglige
og gennemregulerede tilværelse og til en oplevelse af naturkræfter,
der ikke lader sig styre og beherske, og som næppe
har meget til fælles med den natur, man møder på joggeturen
eller gennem bilruden på søndagsudflugten.
Det er kræfter, der ikke følger de love og regler, der gælder i
menneskeskabte sammenhænge, og som følgelig også fungerer
hinsides godt og ondt, meningsfuldt og meningsløst. Det er
kræfter, som vi på denne måde kan bliver mindet om, men
som vi jo ret beset er helt udleveret til og afhængige af. Det
gælder både lovmæssighederne i det store universelle perspektiv
og de biologiske mekanismer, der er på spil i vort eget liv
og i det dyre- og planteliv, der omgiver os. Det er samtidig
lovmæssigheder, mekanismer og processer, som unddrager sig
en forståelse på kulturens præmisser, men som kræver sine
egne, og som kan give anledning til forundring, fordi man her
møder noget, der er “større” end det, man kender; også selv
om det som bekendt ikke behøver at være ret stort.
Men selv om vi i naturen kan møde det store i det små, voldsomme
kræfter og ufattelige dimensioner, betyder det ikke, at
vor gøren og laden er uden konsekvenser for den. Tværtimod
udgør de menneskeskabte muligheder for at øve uoprettelig
skade på natur og miljø en smertelig erfaring og et ansvar, vi
må bære med. En bevidsthed om risikoen for katastrofer, der
er uden kasko.
Skolen kan bidrage til at skærpe forundringen til en appetit på
viden, til at udfordre trangen til at forstå sin egen placering i
naturen og universet, til at sætte eget univers i perspektiv.
Med denne indsigt følger også bevidstheden om menneskeligt
ansvar. Og dermed eget medansvar. Det gælder i forhold til
miljøet, til naturressourcerne og til de etiske problemstillinger,
43