Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

skal binde os alle sammen. Vi bliver så at sige løftet ud af det moderne industrisamfunds fastlåste institutioner. Intet giver længere sig selv. • Forandringer sker med stigende hast. Især på arbejdsmarkedet har vi set, at ændringer tager til i intensitet. På arbejdspladserne er arbejdets organisering ikke længere tvunget af den industrielle produktions samlebånd. Hierarkiet og de faste rutiner er ved at være skiftet ud med videnssamfundets spaghettiorganisering med flade eller nedbrudte hierarkier og nye måder at organisere sig på. Det udviklende arbejde er så småt ved at slå igennem på alle niveauer. Det betyder, at stadig færre opfatter arbejdet som noget, der bare skal overstås - som en forudsætning for at kunne opfylde det egentlige mål med tilværelsen, nemlig at holde fri. Arbejdet er i sig selv blevet et væsentligt stykke inventar i vor bevidsthed og en integreret del af vor identitet. Vor arbejdsetik ændrer sig, og forventningerne til, hvad arbejdet skal give, stiger. I takt med, at arbejdsprocesserne forandrer sig, ændrer vor opfattelse af livet sig også. Når det for eksempel bliver mere og mere tydeligt, at det i videnssamfundet er vanskeligt at klare sig uden en kompetencegivende uddannelse baseret på både boglige og praktiske færdigheder, bliver det at lære gennem livet pludselig en naturlig del af vort hverdagsliv. Tidligere var det vor placering i produktionen, som fastlagde vor livsform eller livsstil. Og den styrede vor fortolkning af mening, af os selv og af vore omgivelser. Arbejderfamilien levede sit liv på en bestemt måde, bønderne på en anden og middelklassens funktionærer på en tredje. Men i dag er de sammenhænge brudt. Det er ikke længere givet, hvordan livet leves i forhold til ens erhverv - eller i forhold til det, som er ens forældres erhverv. Også her er sket en frigørelse. • Forandringerne breder sig i omfang. For blot 20 år siden var computere noget, der var begrænset til en lille flok nørder, der talte et uforståeligt sprog om en ny verden. I dag er computeren allemandseje, og den bruges alle steder: i hjemmet til at styre husholdningsbudgettet, i skolen til undervisningen, på arbejdspladsen til at 13
14 styre alle vitale dele af produktionen og i samfundet generelt til at udveksle in<strong>format</strong>ioner og kommunikere i et hidtil ukendt omfang. Computer, software og internet er blot et enkelt eksempel på, hvordan forandringerne breder sig i omfang. Den tættere sammenvævning af alverdens lande betyder, at noget, der begynder som en lille rullesten af en begivenhed i ét land, hurtigt kan brede sig som en lavine af forandring i andre lande - ikke kun inden for økonomien, hvor en krise i Sydøstasien pludselig får betydning for befolkningen i Struer. Nye ideer spreder sig som en steppebrand via internettet ud i cyberspace og sniger sig ind i bevidstheden hos folkeslag på den anden side af Jorden. En viden, som bestandigt sætter spørgsmålstegn ved vor viden om, hvordan verden er skruet sammen. Samtidig er denne viden med til at nedbryde den fælles, kollektive erfaring, som tidligere var en del af det kit, der holdt fællesskabet sammen. • Ændring i vor opfattelse af tid og sted. Når man i løbet af et døgn kan komme fra Søndervig til Soweto eller fra Hobro til Hiroshima, så påvirker det vor opfattelse af tid og sted. Så bliver begreber som “den globale landsby” mere end bare tomme floskler i en politisk debat. Omverdenen trænger sig i stigende omfang på for den enkelte. Når der udbryder krig i det tidligere Jugoslavien, er det pludselig ikke længere en krig langt borte. Det er en krig to timers flyvning fra Danmark i et land, hvor vi plejede at holde sommerferie. Verden er blevet mindre, og vi kan nå betydeligt længere på kortere tid. Det giver os en helt ny opfattelse af omgivelserne og af den rolle, vi selv spiller. Men samtidigt med, at vi føler, at mange ting går meget hurtigere, oplever vi også, at visse ting går med samme hastighed eller endda langsommere. For 50 år siden var syv års skolegang nok til, at man var parat til arbejdsmarkedet. I dag hedder tidshorisonten snarere 12-15 år. Dermed opstår der en underlig modsætning mellem det, vi opfatter som meget omskifteligt, og det, vi føler, tager endnu længere tid at opnå. • Sikkerhed og fare ændrer sig. Videnssamfundet indebærer både et løfte om øget sikkerhed og dommedagspro-
Page 2 and 3: Værdier i virkeligheden Undervisni
Page 6 and 7: Forord Værdier i virkeligheden Tid
Page 8 and 9: fællesskabet og dermed også for u
Page 12 and 13: Opbrud og behov for værdier “Kao
Page 16 and 17: fetier om øget fare. Skepsis og af
Page 18 and 19: I en overgangstid med opbrud, værd
Page 20 and 21: Værdier i uddannelsessystemet - Me
Page 23 and 24: 22 Derfor mener jeg, at den fremtid
Page 25 and 26: Ånds- og ytringsfrihed 24 Jeg er o
Page 27 and 28: Ligeværd, selvværd og tolerance 2
Page 29 and 30: Fællesskabet og den enkelte 28 Fun
Page 31 and 32: 30 Jeg mener, at undervisningsdiffe
Page 33 and 34: 32 det er vanskeligt at lave en pla
Page 36 and 37: en balance mellem de tosprogedes eg
Page 38 and 39: Nysgerrighed, engagement og begejst
Page 41 and 42: Virkelyst og arbejdsglæde 40 At v
Page 43 and 44: 42 Enhver elev må have ret til den
Page 45 and 46: 44 der eksempelvis følger med muli
Page 47: 46 Hvad kan man bruge det til? Man

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?