Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

32
det er vanskeligt at lave en plan for, hvordan man i skolen
håndterer børns sorg. For sorgen kommer i mange former, og
der vil næppe være to situationer, der er ens. Jeg mener, at det
er naturligt, at skolens lærere er opmærksomme på og støtter
de børn, der oplever smertelige brud og tab i løbet af deres
skoletid, og giver rum for sorgen og accepten - uanset om barnet
kan eller vil sætte ord på eller ej. På den måde kan skolen
medvirke til, at barnet eller den unge oplever en støtte og forståelse
for sine problemer. Det kan ske gennem en realisering
af værdierne solidaritet og omsorg blandt både børn og lærere
- altså at kunne give trøst og styrke til mennesker, der har
behov for det. Af og til får man den opfattelse, at vi er rådvilde
og handlingslammede over for den slags menneskelige relationer.
Derfor er vi nødt til at tage fat på en fælles diskussion
om, hvordan vi får rettet op på disse forhold. Men det er vigtigt
at få understreget, at solidaritet og omsorg ikke kun er et
anliggende for skolen, men for alle i barnets omgivelser.
Samtidig er det væsentligt, at solidaritet og omsorg ikke bliver
forvekslet med medlidenhed. For mens medlidenhed er med
til at fastholde os i sorgen, så er solidaritet og omsorg med til
at løse op for den.