Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Efterskrift Jeg har i det foregående beskrevet 9 “værdisæt”: 1. Ånds- og ytringsfrihed 2. Ligeværd, selvværd og tolerance 3. Fællesskabet og den enkelte 4. Solidaritet og omsorg 5. Selvforståelse og identitet 6. Samtale og diskussion 7. Nysgerrighed, engagement og begejstring 8. Virkelyst og arbejdsglæde 9. Indsigt i og ansvar for naturen. Som det er fremgået, er det ikke en genfortolkning af de 10 bud - de fleste af dem står efter min mening helt uantastede som vort grundlag, men inspirationen fra buddene skulle gerne synligt være til stede. Jeg håber, at dette bidrag om mit syn på de grundlæggende værdier vil blive mødt af andre bidrag i en intens og levende debat om de grundlæggende værdier i vort uddannelsessystem. En diskussion, som dels handler om, hvilke værdier vi skal arbejde videre med, dels om, hvordan vi gør dem til virkelighed. Det mener jeg, vi kan gøre ved blandt andet at støtte børns og unges opmærksomhed i forhold til værdierne og gennem fokus på fordybelse i både faglige og sociale spørgsmål. Folkeskolen er brugt som udgangspunkt, fordi den er grundlæggende for os alle - uanset hvor kort eller langt man siden uddanner sig. For mig er værdierne de samme, uanset hvor man er i uddannelsessystemet. De skifter blot form og udtryk, og deres tydelighed er meget forskellig. Jeg har også skrevet meget om uddannelsen selv og mindre om forholdet mellem uddannelse og livet og omverdenen i øvrigt. Det er med vilje, for jeg har ønsket, at dette skulle handle om uddannelsens værdier - altså også dem, den møder omverdenen med. Og omverdenen kan jo være den meget nære, som mere eller mindre direkte er med til at skabe uddannelsen - begyndende med forældrene, sluttende med det internationale samfund. 45
46 Hvad kan man bruge det til? Man kan diskutere, drøfte og udfordre hinanden. Det kan være en diskussion med det mål at fastslå denne skoles, dette seminariums, denne ingeniørhøjskoles eller denne højskoles grundlæggende værdier. Diskussionen kan selvfølgelig også være uden dette mål - men det bliver nogle gange mere forpligtende, hvis man ved, hvad målet med diskussionen er. Uanset om det er i en 1.klasse, i en teknisk skole, en efterskole, blandt universitetsstuderende eller i et hvilket som helst andet forum. Hvordan griber man værdidiskussionen an? Det ved folk bedst selv. Det må afhænge af uddannelsen; hvem man er, og hvordan man taler sammen. Afgørende er det, at flere vil tage diskussionen til sig - både alle os, der ikke er eksperter, og dem, der betragtes som eksperter, alle dem, der kerer sig om vor samfundsudvikling - med hver sit udgangspunkt. Jeg tror, at diskussionen bliver mere interessant, hvis den kobles til noget konkret, til virkeligheden. Hvordan værdidiskussionen kan forebygge mobning, hjælpe os til at give børn omsorg, når de har det behov, hvordan værdierne kan give studiemiljøet større indhold osv. Værdier og virkelighed må være tæt forbundne. Virkelighed uden værdier bliver tomhed, værdier uden virkelighed har ingen kraft til at forandre vort samfund til det bedre. Vi vil kunne leve sammen i gensidig respekt. For skolen skal både socialisere og samtidig give den enkelte elev og studerende mulighed for at udvikle sig som et helt og kompetent menneske, der kan forme sit eget liv og medvirke til at forandre verden.
Page 2 and 3: Værdier i virkeligheden Undervisni
Page 6 and 7: Forord Værdier i virkeligheden Tid
Page 8 and 9: fællesskabet og dermed også for u
Page 12 and 13: Opbrud og behov for værdier “Kao
Page 14 and 15: skal binde os alle sammen. Vi blive
Page 16 and 17: fetier om øget fare. Skepsis og af
Page 18 and 19: I en overgangstid med opbrud, værd
Page 20 and 21: Værdier i uddannelsessystemet - Me
Page 23 and 24: 22 Derfor mener jeg, at den fremtid
Page 25 and 26: Ånds- og ytringsfrihed 24 Jeg er o
Page 27 and 28: Ligeværd, selvværd og tolerance 2
Page 29 and 30: Fællesskabet og den enkelte 28 Fun
Page 31 and 32: 30 Jeg mener, at undervisningsdiffe
Page 33 and 34: 32 det er vanskeligt at lave en pla
Page 36 and 37: en balance mellem de tosprogedes eg
Page 38 and 39: Nysgerrighed, engagement og begejst
Page 41 and 42: Virkelyst og arbejdsglæde 40 At v
Page 43 and 44: 42 Enhver elev må have ret til den
Page 45: 44 der eksempelvis følger med muli

Hele publikationen i printervenligt format - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?