AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

eleverne overhovedet ytrer sig. Det vil sige, at eleverne siger noget kvalificeret og passende, som
der kan arbejdes videre med i forhold til fiktionsteksterne, som læses og diskuteres. Her er det ikke
kun lærerens autentiske spørgsmål, men også dennes åbne spørgsmål indledt med for eksempel
”hvorfor” eller ”hvordan”, der udgør en tilgang til at fremme sådanne elevytringer. Det er på den
måde, at lærerens forskellige spørgsmål i det hele taget er med til at afgøre, hvilken forståelse og
viden eleverne har mulighed for at opbygge i undervisningen: ”What counts as knowledge and
understanding in any given classroom is largely shaped by the questions teachers ask, how they
respond to their students, and how they structure small-group and other pedagogical activities” 25 .
Mens lukkede testspørgsmål kan afhøre elevernes paratviden og udenadslære, så kan åbne
spørgsmål være med til at få eleverne til at tænke selv og dermed sætte de føromtalte dialogic spells
og åbne diskussioner i gang.
I forhold til at praktisere dialogisk undervisning har Dysthe i sin teorimodificering inddraget et
mindre fokus på Jean Laves & Etienne Wengers situerede læringsteori. Et fokus jeg først ønsker at
beskrive for derefter selv at udfolde det yderligere.
Situeret læring
Ligesom Nystrand har Dysthe også modificeret sin forståelse af dialogisk undervisning. Det har hun
blandt andet gjort ved at inddele Bakhtins dialogforståelse i tre niveauer 26 . Derudover har hun
udvidet sin forskning gennem en kobling til et socialt syn på læring, hvortil hun mener, at Jean
Laves & Etienne Wengers situerede læringsteori lader sig indflette 27 . Denne kobling vil jeg
redegøre for. Herefter vil jeg beskrive, hvordan Laves & Wengers situerede læringsteori må tages
med forbehold, mens jeg efterfølgende fremhæver deres syn på, at adgangen til praksisfællesskaber
er et vigtigt anliggende for at kunne lære.
25 Nystrand, 2006, side 400
26 Se beskrivelse deraf i bilagets side 2 under ”Dysthes inddeling af Bakhtins dialogopfattelse i tre niveauer”. Jeg
vælger at vedlægge dette i bilaget, fordi Bakhtins dialogopfattelse knytter sig til et mere overordnet plan.
27 Olga Dysthe henviser til Lave & Wenger i flere tekster:
Dysthe, 2003, Dysthe, Samara & Westrheim, 2006 og Dysthe og Lillejord, 2008.
18