AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

Denne del af plenumsamtalen bevægede sig væk fra den efferente læsemåde, fordi den i højere grad
end tidligere funderede sig på, hvilke tanker og holdninger eleverne havde og fik under deres
læsning og i plenumsamtalen i øvrigt. Det betød her, at dansklæreren på baggrund af elevernes egne
tanker forsøgte at spørge mere ind til deres holdninger til forskellige etiske spørgsmål og aspekter
omkring bogen. Plenumsamtalen var stadigvæk styret af dansklærerens spørgsmål og rolle som
ordstyrer, men hun åbnede nu mere op for, at eleverne kunne frembringe deres egne refleksioner,
svar og synspunkter, som ikke var fastlagte på forhånd. I det følgende uddrag skulle klassen til at
besvare arbejdsspørgsmål 12: ”Hvad ville du gøre, hvis Liv gik her i klassen?” Inden da havde 8.
klassen lige talt om hovedpersonen Livs spiseforstyrrelse og de andre elevers mobning af hende i
bogen:
”Dansklæreren: Hvad ville I gøre, hvis nu Liv hun var her i klassen? Hvad ville så være jeres reaktion, hvis Liv
var en af os, der sad herinde og gik i klassen? Hvordan ville I reagere?
Sara: Jeg ville sige det nok til dig eller i hvert fald til en af lærerne, om at I måske lige skulle informere
forældrene om, at hun ikke trivedes.
Dansklæreren: Ja ok, det er jeg glad for at høre. Rigtig glad for at høre at du ville henvende dig til en lærer
og så sige: ”Der er et eller andet galt her”. (…)
Henrik: Jeg ville ikke rigtig blande mig.
Dansklæreren: Nej, det er nemlig også interessant at høre.
Henrik: Jeg synes ikke, vi skal blande os i andre på vores alders liv. Det er deres liv, og jeg synes mere, det er
de voksne, der skal. Måske vil jeg sige det til en lærer, men jeg synes mere, det er de voksnes job og klare
sådan noget.
Dansklæreren: Det vil jeg give dig ret i, men jeg vil også understrege, jeg vil i hvert fald opfordre jer til, at
hvis I ser noget – ikke kun herinde, men også i aulaen og i jeres omgangskreds at sige det til en voksen (…)
Henrik: Vi skal ikke dominere over folk, vi skal ikke sådan prøve at bestemme over andre.
Dansklæreren: Nej, men Henrik så kan man jo så diskutere, om… det skal man selvfølgelig ikke, når det
fungerer normalt, det er jeg helt enig med dig i, der har man friheden. Men når det ikke fungerer normalt,
det gør det jo tydeligvis ikke ved Liv, så kan man så diskutere, har man så ikke pligt til at gå ind og sige, har
man ikke et ansvar?”
Dansklærerens egen mening skinnede klart igennem i besvarelsen af spørgsmålet, hvilket kom til
udtryk, da hun først erklærede sig enig med Sara ved at sige: ”det er jeg glad for at høre (…)at du ville
henvende dig til en lærer” og senere kommenterede hun Henrik: ”jeg vil i hvert fald opfordre jer til (…) at
56