AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

Dialogic spells er en bevægelse fra en monologisk retning til en dialogisk retning, som opstår ved,
at en elevs spørgsmål undervejs fører til inddragelsen af andre elevers spørgsmål.
Åben diskussion betegner en samtaleform, der involverer mindst tre elever og en lærer i
udvekslingen af synspunkter. Her er det særligt eleverne, der byder ind med deres betragtninger.
Når det kommer til Dysthe, så har hun i sin teorimodificering knyttet Jean Laves & Etienne
Wengers situerede læringsteori an til dialogisk undervisning. Hun giver udtryk for, at elevernes
dialog hænger sammen med undervisningens givne praksisfællesskab, som karakteriseres ved
deltagernes forskellige placeringer deri og ved involveringen i dets fælles opgaver. Jeg har med
forbehold selv beskrevet den situerede læringsteori yderligere for at markere, hvordan læring kan
anses for at være et spørgsmål om for den lærende at opnå stigende adgang til det givne
praksisfællesskab. Lave & Wenger mener, adgangen kan opnås ved, at den lærende lærer at tale,
som andre gør.
Dét at lære at tale og lytte aktivt i fælles dialog knytter sig i denne sammenhæng an til
plenumsamtaler om fiktionstekster. Derfor kan intentionerne med selve læsningen formodes at have
betydning for, hvordan læreren kan befordre elevernes aktive lytning og ytringer. Her opererer
Louise Rosenblatt med en inddeling af to typer læsemåder:
Den efferente læsemåde: Denne baserer sig på, at eleverne fremdrager information og fakta efter
endt læsning.
Den æstetiske læsemåde: Denne fokuserer på, at eleverne i fællesskab kan samtale om deres
læseoplevelser af og tanker om fiktionsteksten efter endt læsning.
Læsemåderne udgør et refleksionsgrundlag til at vurdere forholdet mellem elevernes læsning og
deres samtale derom.
I specialets teorikritiske perspektiv på dialogisk undervisning fremhævede jeg betingelser for, at
dialogisk undervisning kan finde sted i skolen ud fra Dysthes og Haugsteds synspunkter:
Monologisk undervisning: Betegner en samtalegenre hvori læreren eller lærematerialet fremtræder
som den dominerende og eneste rette kilde til viden. Samtidig betegner samtalegenren også, at
særligt lærere har en lærerfaglig og uomgængelig autoritet i skoleregi, som man ikke kan komme
udenom i forhold til at befordre elevernes fælles dialog.
30