AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

aktionsforskningsprojekt kan bidrage med refleksioner, tiltag og begreber, som kan anses for at være praktisk anvendelige og inspirerende for andre. Per Shultz Jørgensen har beskrevet, hvordan man kan søge at skabe ydre troværdighed i kvalitativ forskning og herunder aktionsforskning, som baserer sig på enkelte cases, hvor konteksten beskrives nært for at give datamaterialet mening 68 . Han mener ligesom Greenwood & Levin, at udfordringen for en sådan type forskning består i at skabe resultater, der har en mere almen karakter, hvorfor han spørger: ”Hvordan nemlig fastholde konteksten og dermed det konkrete, det levende og det fortællende – og samtidig hæve sig op over netop denne kontekst for at generalisere sine indsigter?” 69 For at håndtere denne udfordring mener Per Shultz Jørgensen, at man kan operere med en analytisk generalisering, der kan bidrage til at skabe ydre troværdighed på et teoretisk grundlag. Generaliseringen kan opnås gennem en dybdeforståelse af det empiriske datamateriale, som forskeren systematisk formidler i sin analyse. Det drejer sig om at fremvise et valg af hensigtsmæssige teoretiske begreber, som søges afprøvet og udviklet i en analyse, så det bliver muligt at vurdere og lade sig inspirere af de fremskaffede analyseresultater udefra: ”der (vil) være tale om, at begreberne skal søges udviklet og videreført. De skal tilføres den erfaring, der er opnåelig i analysen – og dermed skal de så at sige ”gå ud af” analysen med ny ”udsigelseskraft”. Det er her selve analysens generalisering ligger: at begreberne har opnået større sandsynlighed med hensyn til at være ”hensigtsmæssige” eller ”gode” til at begribe den sammenhæng, der er tale om.” 70 Begreberne skal kunne nuanceres og rekonstrueres som et resultat af analyseprocessen. Herved kan der skabes en begrebsudvikling, der i andre sammenhænge kan fortælle noget med fornyet rækkevidde 71 . Jeg har derfor valgt at inkorporere Per Shultz Jørgensens begreb om analytisk generaliserbarhed som en analysesystematik til at brede mit aktionsforskningsprojekts analyse ud, så den kan perspektiveres til andre undervisningssammenhænge. Den analytiske generalisering 68 Jørgensen, 1995, side 315 69 Jørgensen, 1995, side 315 70 Jørgensen, 1995, side 319-320 71 Jørgensen, 1995, side 328 40
ønsker jeg at opnå ud fra en samlet inddragelse af Per Shultz Jørgensens fem trin i specialets analysedel 72 : formulering af teoriplan og udvælgelse af begreber identifikation af begreberne i det empiriske materiale begrebernes udbredelse i det empiriske materiale: korrespondens sammenhæng mellem begreberne i materialet: kohærens kritisk vurdering af begreberne Formuleringen af teoriplanet og dets centrale begreber har jeg allerede beskrevet i specialets første del. Gennem analysedelen og aktionsforskningsprojekts cirkelforløb vil jeg løbende identificere og udpege specialets teoretiske begreber, når de gjorde sig gældende i mit praksismøde med 8. klassen og dansklæreren. Når det kommer til at beskrive begrebernes udbredelse (korrespondens) 73 i analysen af et empirisk materiale, så mener Per Shultz Jørgensen, at det ikke kun drejer sig om at kontrollere begrebernes regelmæssighed, men også om at vurdere deres nuancer, forskelle, ligheder og variationer. Samtidig er det vigtigt at afdække sammenhængen (kohærens) mellem begreberne, der identificeres i analysen for at skabe struktur i teksten. Udbredelsen af og sammenhængen mellem de teoretiske begreber vil jeg derfor fremhæve gennem analysedelen ud fra aktionsforskningsprojektets føromtalte handlings- og refleksionsorienterede tilgang 74 . I kraft af begrebernes identifikation, udbredelse og sammenhæng leder specialets samlede analyse frem til at en kritisk vurdering af, hvorvidt og hvordan begreberne var relevante at inddrage, mens jeg efter analysen kaster et kritisk tilbageblik på aktionsforskningsprojektet. Analysedelen vil jeg således knytte til en analytisk generalisering for at vise, hvordan begreberne fra specialets teoridel kan forstås og bruges i praksis. Ved at tilføre begreberne praksiserfaring og nuance under analysen, bliver det i højere grad muligt at perspektivere mine empiriske fund og analyseresultater til et mere generelt plan. Samtidig tager jeg forbehold for, at mit aktionsforskningsprojekt er skabt i en unik kontekst, hvor jeg med min tilstedeværelse som friendly 72 Jørgensen, 1995, side 321 Jeg har samtidig ladet mig inspirere af Nadia Labuzs måde at bruge de selvsamme trin på i hendes speciale og aktionsforskningsprojekt (2010). 73 Jørgensen, 1995, side 324 74 Se afsnittet ”Projektets cirkelforløb” på side 37. 41
Page 1 and 2: AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALO
Page 3 and 4: Indledning Emnepræsentation I min
Page 5 and 6: eskriver derved, hvordan han anser
Page 7 and 8: samarbejdende læringsfællesskab.
Page 9 and 10: sprogsyn til at fremhæve vigtighed
Page 11 and 12: Teknikker til at fremme dialogisk u
Page 13 and 14: ”Rollespil i alle former, såvel
Page 15 and 16: Robin Alexanders indikatorer For at
Page 17 and 18: “we reanalyzed Nystrand‟s (1997
Page 19 and 20: ”Open discussion in which teacher
Page 21 and 22: Dysthe gør brug af deres situerede
Page 23 and 24: ligesom læring i håndværkspraksi
Page 25 and 26: ”The predominantly efferent reade
Page 27 and 28: til eleverne. Som Dysthe selv skriv
Page 29 and 30: At undervise i mundtlighed Nystrand
Page 31 and 32: Autentiske spørgsmål: Læreren st
Page 33 and 34: Mundtlighed som undervisningens gen
Page 35 and 36: Change (2007) kalder for en forskni
Page 37 and 38: Modellen påpeger, at mødet mellem
Page 39 and 40: Over en række undervisningslektion
Page 41: Gyldig viden i aktionsforskning If
Page 45 and 46: I forhold til novellen fremførte d
Page 47 and 48: - ”Anders: Han (ørnen Klavs) har
Page 49 and 50: fiktionsteksten. Eleverne ytrede si
Page 51 and 52: områder, som de arbejdede med og d
Page 53 and 54: På den måde havde dansklæreren a
Page 55 and 56: omkring bogens handling og forskell
Page 57 and 58: søster. Udover Janne var Maria, Sa
Page 59 and 60: sige det til en voksen”. På den
Page 61 and 62: ytringer fra flest mulige elever i
Page 63 and 64: Med henblik på den kommende dansku
Page 65 and 66: sig og begrunde deres synspunkter.
Page 67 and 68: ”Dansklæreren: Nu kunne jeg godt
Page 69 and 70: eksempel, da hun sagde: ”Er der n
Page 71 and 72: perspektiverende læsemåde, såled
Page 73 and 74: overhøringsspørgsmål. Gennem ele
Page 75 and 76: Beskriv hvad forskellen er på dial
Page 77 and 78: Det, at dansklæreren ytrede sig me
Page 79 and 80: I Jons svar fortalte han, at Livs a
Page 81 and 82: Det næste evalueringsspørgsmål v
Page 83 and 84: øve mig i at spørge eleverne på
Page 85 and 86: iscenesætte dialogisk undervisning
Page 87 and 88: For at udvikle elevernes bevidsthed
Page 89 and 90: Konklusion Specialets problemformul
Page 91 and 92: mundtlighed viste det sig desuden,
Page 93 and 94:
elevernes fælles dialog var et sp
Page 95 and 96:
- Jørgensen, Per Shultz (1995): Ge
Page 97 and 98:
Dysthes inddeling af Bakhtins dialo
Page 99 and 100:
Transskription 2 Dobbeltlektion. Kl
Page 101 and 102:
Sara: Liv skal ikke blande sig, da
Page 103 and 104:
Abstract Promoting common dialogue
Page 105:
collective class conversations into
show all

AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?