AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

elevinterviewene i mit følgende refleksionsmøde med dansklæreren, hvilket jeg ligeledes ønsker at berette om i det følgende. 2. Refleksionsmøde Til dette refleksionsmøde reflekterede dansklæreren og jeg i fællesskab over, hvorvidt det hidtil var lykkedes at indfri de fire mål med undervisningen, som tidligere var blevet opstillet: At fremme elevernes begrundelser omkring det de siger, så de kan deltage mere i plenum i samtalen om litteratur. At flere elever deltager i det hele taget At eleverne forholder sig til hinanden ved at kommentere på hinandens synspunkter At eleverne bliver bevidste om, hvordan de kan samtale i plenum om litteratur I relation til refleksionerne omkring målene drøftede vi, hvilke problemstillinger og udfordringer dansklæreren havde mødt i arbejdet dermed. Vi kom frem til, at det var en udfordring for dansklæreren at indfri målene, fordi hun i plenumsamtalerne måtte veksle mellem at gøre brug af en monologisk overfor en mere dialogisk undervisning. Hun måtte altså vænne sig til at balancere mellem på den ene side en mere lærerstyret undervisning, hvor hun selv kunne give sine synspunkter til kende, mens hun på den anden side måtte befordre elevernes egne ytringer. Undervejs i vores refleksionsmøde beskrev hun denne balance, som udgjordes af lærermonolog på den ene side: ”Dansklæreren: At jeg føler, at jeg har kontrol med hvor jeg gerne vil have eleverne hen f.eks. at de skal lære at se temaet i en tekst eller pointen i en tekst eller (…) noget der er vigtigt.” …Og af elevernes egne ytringer og synspunkter på den anden side: ”Dansklæreren: Nu skal jeg prøve at høre hvor elevernes spor går hen. Hvor det er de bevæger sig hen og så gribe der, hvor de er, og så tage udgangspunkt i det.” Der var således tale om en tilvænningsproces, hvori dansklæreren var i færd med at blive bevidst om, hvordan hun kunne veksle mellem de to typer af samtale. I forhold til at indfri målet ”At de (eleverne) forholder sig til hinanden ved at kommentere på hinandens synspunkter”, så erkendte dansklæreren, at hun først og fremmest måtte fokusere på at befordre 58
ytringer fra flest mulige elever i klassen. Før eleverne kunne kommentere hinandens synspunkter, var det altså afgørende, at eleverne overhovedet kunne ytre sig, hvilket i sig selv virkede vanskeligt for de mere tavse og uøvede elever i periferien af plenumsamtalerne. Samtidig var det krævende for dansklæreren, at hun hele tiden som organisator skulle forsøge at sætte sig ind i, hvad eleverne ytrede (og ikke ytrede) sig om undervejs, mens hun ligeledes skulle holde liv i plenumsamtalen ved at gøre eleverne interesserede og nysgerrige: ”Dansklæreren: Jeg oplever det lidt som værende hårdt, ikke også, fordi man hele tiden skal se, hvad nu og hvad skal vi nu. For der kommer ikke så meget fra dem (eleverne), de er ikke så meget medspillere. De kan så godt blive det lige pludselig og blive revet med, og så kommer der en bølge, hvor der er en masse, men så stopper det, og så skal man komme med noget nyt.” Hun hæftede sig ved plenumsamtalernes uforudsigelige karakter, idet nogle elever nogle gange ytrede sig engageret, mens de andre gange fremstod demotiverede. I tråd dermed fortalte jeg dansklæreren, at jeg mente, det var bemærkelsesværdigt, at eleverne i det hele taget var så forskellige, når det gjaldt deres evner til og motivationer for at ytre sig. Jeg oplevede, at denne forskellighed hang sammen med de forskellige indstillinger og tilgange, eleverne havde til 8. klassens plenumsamtaler, hvilket kom til udtryk i mine elevinterviews med Martin og Sara. Disse elevinterviews inddrog jeg her til mit refleksionsmøde med dansklæreren. Jeg havde talt med de to elever om, hvad der for dem udgjorde gode plenumsamtaler i dansk. I mit interview med Martin havde jeg spurgt ham: ”Tomas: Synes du selv, det er bedre, hvis der er flere, der ytrer sig i klassens plenumsamtaler, eller behøver der ikke være det, før det er godt? Martin: Det ville det nok være for lærerens skyld selvfølgelig, men for min egen skyld så er jeg sådan set ligeglad med hvor mange andre end mig, der deltager. Bare jeg selv føler jeg er med på den. Så har jeg det godt. Tomas: Fordi så får du selv noget ud af det? Martin: Ja, så får jeg selv noget ud af det.” Sammenlignet med Martin så udtrykte Sara et andet syn på gode plenumsamtaler i 8. klassen omkring fiktionstekster: ”Tomas: Hvilke tekstsamtaler i klassen synes du er gode, hvad kendetegner dem? 59
Page 1 and 2:
AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALO
Page 3 and 4:
Indledning Emnepræsentation I min
Page 5 and 6:
eskriver derved, hvordan han anser
Page 7 and 8:
samarbejdende læringsfællesskab.
Page 9 and 10: sprogsyn til at fremhæve vigtighed
Page 11 and 12: Teknikker til at fremme dialogisk u
Page 13 and 14: ”Rollespil i alle former, såvel
Page 15 and 16: Robin Alexanders indikatorer For at
Page 17 and 18: “we reanalyzed Nystrand‟s (1997
Page 19 and 20: ”Open discussion in which teacher
Page 21 and 22: Dysthe gør brug af deres situerede
Page 23 and 24: ligesom læring i håndværkspraksi
Page 25 and 26: ”The predominantly efferent reade
Page 27 and 28: til eleverne. Som Dysthe selv skriv
Page 29 and 30: At undervise i mundtlighed Nystrand
Page 31 and 32: Autentiske spørgsmål: Læreren st
Page 33 and 34: Mundtlighed som undervisningens gen
Page 35 and 36: Change (2007) kalder for en forskni
Page 37 and 38: Modellen påpeger, at mødet mellem
Page 39 and 40: Over en række undervisningslektion
Page 41 and 42: Gyldig viden i aktionsforskning If
Page 43 and 44: ønsker jeg at opnå ud fra en saml
Page 45 and 46: I forhold til novellen fremførte d
Page 47 and 48: - ”Anders: Han (ørnen Klavs) har
Page 49 and 50: fiktionsteksten. Eleverne ytrede si
Page 51 and 52: områder, som de arbejdede med og d
Page 53 and 54: På den måde havde dansklæreren a
Page 55 and 56: omkring bogens handling og forskell
Page 57 and 58: søster. Udover Janne var Maria, Sa
Page 59: sige det til en voksen”. På den
Page 63 and 64: Med henblik på den kommende dansku
Page 65 and 66: sig og begrunde deres synspunkter.
Page 67 and 68: ”Dansklæreren: Nu kunne jeg godt
Page 69 and 70: eksempel, da hun sagde: ”Er der n
Page 71 and 72: perspektiverende læsemåde, såled
Page 73 and 74: overhøringsspørgsmål. Gennem ele
Page 75 and 76: Beskriv hvad forskellen er på dial
Page 77 and 78: Det, at dansklæreren ytrede sig me
Page 79 and 80: I Jons svar fortalte han, at Livs a
Page 81 and 82: Det næste evalueringsspørgsmål v
Page 83 and 84: øve mig i at spørge eleverne på
Page 85 and 86: iscenesætte dialogisk undervisning
Page 87 and 88: For at udvikle elevernes bevidsthed
Page 89 and 90: Konklusion Specialets problemformul
Page 91 and 92: mundtlighed viste det sig desuden,
Page 93 and 94: elevernes fælles dialog var et sp
Page 95 and 96: - Jørgensen, Per Shultz (1995): Ge
Page 97 and 98: Dysthes inddeling af Bakhtins dialo
Page 99 and 100: Transskription 2 Dobbeltlektion. Kl
Page 101 and 102: Sara: Liv skal ikke blande sig, da
Page 103 and 104: Abstract Promoting common dialogue
Page 105: collective class conversations into
show all

AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?