AT BEFORDRE ELEVERNES FÆLLES DIALOG - Opgavebank

Dansklæreren: Ja, det kunne godt være. Liv manglede simpelthen kontrol, da hun ikke vidste, hvad hun
kunne gøre. (…) Kan I sætte jer ind i det at miste en nær én, selvom det er svært? (…)
Janne: Altså, hvis det var min lillesøster, selvom jeg hader hende, vil jeg slet ikke, jeg vil slet ikke kunne
forestille mig, at hun ikke skulle være her overhovedet.
Dansklæreren: Så man kan godt have et sådan lidt blandet forhold til sin familie og sine søskende.
Kærlighed og had de kan godt være lidt tætte. (…) Var der andre spørgsmål?”
Det at dansklæreren tog udgangspunkt i elevernes egne spørgsmål gjorde, at hun nemmere kunne
benytte sig af dialogteknikkerne optag, autentiske spørgsmål og høj værdisætning i praksis. Det
skyldtes, at hun med elevernes spørgsmål frem for alt kunne koncentrere sig om at udforske og
sammenkæde elevernes ytringer med hinanden. I uddraget ses det, at dansklæreren iscenesatte
elevernes forundringer, hvilket kom til udtryk, da Maria og Henrik stillede spørgsmålet: ”Liv udvikler
en spiseforstyrrelse (…) men vi kunne godt tænke os at vide lidt om, hvordan hun har fået den på grund af
hendes søster eller forældre?” I responsen på dette elevspørgsmål benyttede dansklæreren sig af
optag og høj værdisætning, idet hun førte spørgsmålet videre til de øvrige elever i klassen:
”Dansklæreren: Ja, det synes jeg da var yderst interessant at undre sig over, hvordan den her
spiseforstyrrelse har udviklet sig. Hvad siger I (resten af klassen) til det?” Grunden til at der var tale om
optag og høj værdisætning var, at dansklæreren fulgte op på elevspørgsmålet ved først at
kommentere det positivt for derefter at stille det videre til resten af klassen. Derved lod
dansklæreren elevspørgsmålet styre plenumsamtalens videre retning.
Som vist i uddraget så svarede Maiken på Henriks og Marias spørgsmål ved at fortælle, at hun
havde gjort sig den samme forundring: ”det er noget, man undrer sig meget over, når man læser
historien, hvorfor sker det egentlig, og kunne det være gået anderledes”. Lige herefter lykkedes det for
dansklæreren at stille et autentisk spørgsmål til Maiken, der lød: ”Ja, har du et bud på, hvordan det
kunne være gået anderledes?”. Lærerspørgsmålet var autentisk, fordi det opstod i direkte respons på
Maikens ytring, mens det samtidig sigtede mod at bygge videre derpå. Det autentiske spørgsmål
medførte, at Maiken fik fortalt, at hun mente, Livs forældre i ”Stjerneskælv” burde have hjulpet. I
kølvandet på Maikens svar ses det, at plenumsamtalen ligeledes fortsatte med at være styret og
formet af elevernes ytringer, da Mie og Janne også fik fremført deres refleksioner og synspunkter,
der udsprang af Henriks og Marias indledende spørgsmål. Derved fandt aktiv lytning ligeledes sted,
da Mie og Janne ”optog” foregående elevytringer ved at følge op på dem.
74