her - Forskningscenter for Livskvalitet

Reinkarnation uden sjæl
4. BEVIDSTHED
Jeg trækker vejret kraftigt, igen og igen, og smertefulde bølger af elektricitet
går gennem min krop. Teknikken hedder rebirthing og er ganske enkel:
du lægger dig ned og trækker vejret lige så kraftigt du kan et par timer. Det
bliver ubehageligt. Det bliver frygtelig ubehageligt. Du fortsætter bare, ligegyldigt
hvad der sker. Til sidst kommer du altid ud på den anden side.
Det er let at genopleve sin egen fødsel med teknikken, og mange får oplevelsen
af “at blive født igen”, deraf navnet på teknikken. Fødselsoplevelser
er også velkendte fra de meditationsformer, som anvendes i fx den tibetanske
buddhisme og fra oplevelser med bevidsthedsændrende stoffer,
godt beskrevet af lægen Stanislav Grof i bogen “Den indre Rejse”.
Rebirthing-teknikken er kendt for at sende folk ganske langt tilbage i tiden
- også tilbage til før fødslen, til tilværelsen i livmoderen, helt tilbage til
undfangelsen ... og tilbage før den.
“Det er umuligt”, tænker jeg. I et blændende klart flash har jeg fået et billede
af mig selv som munk. Tiden er middelalderen. Jeg sidder og læser
tykke læderindbundne bøger af pergament med fint svungne, krøllede
bogstaver. Jeg er lærd, et kultiveret menneske med viden og empati, og
med ansvar for klosteret, jeg lever på.
Hvordan går det til, at jeg har denne erindring? Hvor kommer den fra?
Hvorfor opleves den så virkelig, som om jeg var der selv, som om det virkelig
var mig, der var munk, dengang for måske fem hundrede år siden?
Min beskrivelse af virkeligheden hænger ikke sammen mere. Jeg kan ikke
forklare det jeg oplever.
Jeg gør flere forsøg med rebirthing, og session efter session får jeg nye
erindringer om tiden før dette liv. Der er talrige billeder fra hele verden, fra
alle verdens folk, alle tider... “Billederne må altså være noget jeg selv skaber,
altså en illusion, ja, et kosmisk bedrag”, tænker jeg. “Det kan umuligt
passe at vores personlige liv er flettet sammen med alle andre menneskers
liv, fortidige og nutidige, til alle tider...”
113