her - Forskningscenter for Livskvalitet

SØREN VENTEGODT
Flere politikere er åbne over for en psykosomatisk udbygning af sundhedsvæsenet,
hvor patienter kunne involvere deres egne ressourcer i at
blive raske igen. Mange patienter og patientforeninger venter utålmodigt
på at vi får psykosomatikken ind på sygehuset. Mange mennesker ville
gerne have et sted at gå hen og få hjælp til at helbrede sig selv, når de
skranter og ikke er på toppen, men endnu ikke er blevet rigtig syge.
Som jeg ser det, er tiden moden til at bygge “Sundhedshospitaler”, der
udnytter patienternes egne, skjulte ressourcer i behandlingen. Patienterne
ønsker det og vi har i dag den nødvendige indsigt og kompetence til at gøre
det. Jeg kan anbefale terapeutiske teams af livsfilosoffer, psykoterapeuter
og kropsarbejdere. Til hvert sådant behandlingsteam bør knyttes et
forskningsteam, der evaluerer de benyttede behandlingsmetoder og sikrer
kvaliteten af det enkelte teams behandlinger.
Det er nemt og billigt at bygge den slags psykosomatiske hospitaler i
forhold til traditionelle hospitaler. Man behøver ikke alt det sædvanlige
plejepersonale, ikke alle de dyre maskiner, ikke de kostbare sengestuer,
undersøgelsesrum og operationsstuer. Prisen for en “gør det selv”behandling
vil måske være en tiendedel eller en hundrededel af “nu skal
jeg løse dine problemer for dig”-behandling.
Vanskeligheden ligger i at få materialistiske vesterlændinge - fx typiske
danskere - til at tro lige så meget på bevidsthedens magt som på farmakologiens
og kirurgiens. Måske er det heller ikke så let at sælge ideen om, at
folk skal gøre noget selv for at blive raske? Det er jo nemmere at gå til lægen.
Sundhedshospitalets virkelige styrke er dets evne til forebyggelse. Det
kan hjælpe mennesker, der lider af gener og dårlig trivsel, men som endnu
ikke er blevet rigtigt syge, til at hjælpe sig selv. Mennesker, der har brug
for hjælp og støtte, kan let identificeres på baggrund af en besvarelse af et
passende spørgeskema om livskvalitet og helbred.
En målrettet, forebyggende indsats over for folk, der ikke trives i livet,
men som endnu ikke er blevet syge, kan gøre umådelig gavn for disse
mennesker, og dertil spare samfundet for rigtig mange penge, eftersom det
er patienternes egne ressourcer, der anvendes til at gøre dem raske igen, i
stedet for udefra tilførte ressourcer i form af behandling med dyr medicin
og kirurgi og kostbare, plejekrævende sengedage, når skaden først er sket.
284