her - Forskningscenter for Livskvalitet

SØREN VENTEGODT
Du må behandle dig selv
Når vi er syge, befinder vi os i en bestemt, uhensigtsmæssig tilstand. Denne
tilstand skaber vi selv, hvorefter vi selv opretholder den aktivt. Dette
sker for det meste uden at vi ved det og uden at vi forstår, hvordan vi gør
det eller hvorfor. Hvad det tager at blive rask igen, er et spring til en radikalt
bedre tilstand.
Da det kun er personen selv, der kan skifte sin tilstand, og da tilstandsskift
for de fleste betragtes som gådefulde eller ligefrem umulige, sker sådan
et spring mod en bedre tilstand alt for sjældent.
Vores liv består af tilstande, der er skabt af vores opfattelse og dertil hørende
opførsel. Da vi kan skifte opfattelse og livsperspektiv, og - ganske
vist med megen møje - også ændre vores vanemæssige adfærdsmønstre,
kan vi også skifte tilstand. Da tilstanden er nært forbundet med helbredet
kan vi dermed også i princippet helbrede os selv. Vores manglende tro på
at vi har evnen til at skifte vores grundlæggende, eksistentielle tilstand er
vores egentlige begrænsning. Tilstande må derfor ændres indirekte.
Vi er nødt til at narre os selv til at skifte tilstand, ved at foretage små, systematiske
manipulationer af vores egen adfærd og bevidsthed - på nogenlunde
samme måde som lægen narrer sin patient en placebokur, hvor han
lader patienten tage en i sig selv virkningsløs medicin, som vedkommende
først er blevet narret til at tro vil hjælpe. Og patienten skifter forventninger,
tankemøntre, opførsel og tilstand og kommer sig lidt efter lidt mirakuløst!
Desværre er denne fremgangsmåde med placebokuren ikke så hensigtsmæssig,
da patientens helbred bliver bundet til hans eller hendes tro
på lægen. Kroppen blev midlertidigt fri, men sjælen blev fanget. Så er det
bedre at lade mennesket kæmpe sin egen kamp modsygdommen i små,
men sejrrige trin.
En ting, der holder mange mennesker fast i den syge tilstand, er deres
mangel på omsorg for sig selv. Den syge viser sjældent sig selv kærlighed.
Syge mennesker er sjældent gode ved sig selv. De lytter ikke indad efter
deres egne ønsker og behov. De mangler egenomsorg.
Vi kan som sundhedsarbejdere - læger, sygeplejersker, krops- eller psykoterapeuter
osv. - have en stor omsorg for vores patienter. Men det er
umuligt for os at kompensere for den syges mangel på kærlighed til - og
omsorg for sig selv. Vi må altså inspirere den syge til at hjælpe sig selv.
266