her - Forskningscenter for Livskvalitet

At bo på en sårbar planet
1. VIDENSKAB
Mit billede af mig selv er, at jeg er et menneske, der søger sandheden. Måske
er det blot min egen positive udlægning af en sjælelig brist: en ekstrem
trang til individualisme eller måske ligefrem selvhævdelse. Det enkleste
svar jeg har fundet er, at jeg med min søgen efter sandhed søger at hele
gamle sår fra min barndom; sår der er forbundet til løgne om livet.
Jeg har søgt efter sand, personlig viden mange forskellige steder, først og
fremmest i naturen, i videnskaben, i min egen krogede sjæl og i verdens
store og små kulturer.
Jeg har vandret i Nepal på grænsen til Tibet og mødt en verden i fuldstændig
harmoni og balance, uforandret gennem hundredvis af år. Jeg har
boet i Amazonjunglens grønne hjerte en sommer, og udforsket hvert træ på
min vej, hver lille plante, hver edderkop og kariman, hver abe og kamelæon.
Jeg har sovet i Saharas ørken under åben himmel, med min kniv tæt ved
brystet, parat til at slås med de vilde hunde. Jeg har rejst i Indien, hvor jeg
har set børn dø af sult i de evige slumkvarterer omkring Bombay; jeg har
set kærlighedstemplerne i Konark på Indiens østkyst; jeg har mødt yogien
Sai Baba.
På en rejse kom jeg en gang til Varanassi (Benares) og sad ved den hellige
flod Ganges. Ikke langt fra mig sad en ung kvinde, stille, syg og sorgfuld.
I sine arme knugede hun en livløs bylt: sit barn. Solen bagte fra en
skyfri himmel, og fluerne summede frem og tilbage mellem det beskidte
vand i Ganges og hende.
Jeg rejste mig og gav hende noget at spise. Hun så på mig, begyndte at
græde, rakte sine hænder mod himlen i en bøn og spiste begærligt,
uhæmmet, som et dyr. Det var tydeligt at hun var ved at dø af sult; barnet
var allerede dødt. Jeg satte mig tilbage, glad for at kunne give hende måske
bare en dag mere at leve i. Der gik kun få øjeblikke før hun kastede det hele
op igen; hun havde spist for hurtigt. Jeg ville gerne gøre godt og det var
smertefuldt ikke at kunne.
Jeg har mange gange følt sorg over de mennesker, jeg har mødt. Jeg har
altid haft et særlig godt øje for folks selvskabte plager, og hver kultur, jeg
har mødt, ser ud til at have fået deres mål af blindhed og dumhed. Også i
15