her - Forskningscenter for Livskvalitet

SØREN VENTEGODT
Ved celledelingen sættes de to identiske kromosomer, som alle celler har,
op over for hinanden, et kromosom på hver side af cellens delingsplan.
Hvert kromosom bliver nu forbundet med en fiber, der skal trække det
præcist ind på plads i den ny celle. Pludselig sker det: kromosomerne er på
plads, og alle fibrene forkortes samtidig, hvorefter cellen deler sig i de to
lige store datterceller, der nu har identiske kromosomer.
Ved forsøget tager vi en fin og præcis laser. Vi brænder nu en af fibrene
over, så cellen ikke længere kan trække i det pågældende kromosom. Og
det vi ser er, at celledelingen øjeblikkelig går i stå! Fiberen bliver straks efter
repareret. Derefter går celledelingen i gang igen.“ Flyvbjerg peger på
skærmen, hvor cellen med ét har frosset sine bevægelser; hullet i den overbrændte
fiber ses helt tydeligt, selv om fiberen kun er ca. 1/10.000 mm tyk.
Det er virkelig imponerende.
“Vil det sige, at cellen med det samme opdager, at fiberen er knækket, og
at den så stopper alle sine processer, reparerer fiberen og først fortsætter,
når det er klaret?”, spørger jeg, vild af betagelse.
“Ja! Cellen kan åbenbart mærke, at fiberen knækker, og den reagerer
perfekt på det med en reparation af fiberen og en pause i delingen, mens
reparationen foregår.”
“Det er imponerende”, råber Holger.
Cellen har helt åbenbart sine indre processer under fuldstændig perfekt
kontrol. Så alle de kemiske og fysiske reaktioner i cellen er underlagt en eller
anden effektiv og følsom styring. Cellen har tilsyneladende styr på sine
molekyler: hvor de er, i hvilken tilstand de er - aktive eller passive, sammenkoblede
eller adskilte osv.
Et eller andet ukendt fænomen binder alle dele af cellen sammen til en
helhed, der virker præcist tilbage på sine dele. Disse dele består først og
fremmest af proteinmolekyler, der er cellens arbejdsmolekyler. Proteinerne
har normalt flere forskellige tilstande de kan være i; tilstanden bestemmer
om det er aktivt eller passivt, frit eller bundet osv.
Et tubulinmolekyle kan fx bevæge sig rundt frit i cellens indre eller sidde
fast på en tubulinfiber. Men hvad afgør, om den er fri eller fastbundet? I et
reagensglas vokser og skrumper fiberen statistisk, men inde i cellen, som
har fuldstændig styr på sine fibre, er dette under perfekt kontrol. Og cellen
har en perfekt fornemmelse for tingenes tilstand. Hvordan går det til?
80