her - Forskningscenter for Livskvalitet

3. LIV
på blomsternes faconer eller på - koralerne - gys! - så kommer vi til kort.
Det ligefrem koger og bobler af former.
Cellernes formverden
“Hvorfor har de neutrofile granulocytter bønneformede kerner, de eusinofile
granulocytter 2-lappede kerner og de basofile granulocytter 5-lappede
kerner?” spørger jeg nysgerrigt den ældre, erfarne docent, der underviser
os i opbygningen af kroppens celler.
De celler, vi kigger på i dag, tilhører et dunkelt hjørne af immunsystemet,
hvor cellernes funktioner endnu langt fra er afklaret. Kun den neutrofile
granulocyt (egl.: neutralfarvende granula-celle; et granula er et lille
korn og farven refererer til resultatet af den farvemetode, man anvender
for at se cellerne) har en velkendt funktion, idet det er den, der laver pus i
sår.
Det gør denne neutrofile blodcelle på følgende, selvopofrende måde.
Først kravler den fra blodbanen ind i det inficerede vævsområde, derefter
begår den straks selvmord, hvorunder den slipper sin last af brutale, proteinnedbrydende
enzymer - indholdet i kornene - ud i omgivelserne.
Enzymerne nedbryder straks alle proteiner på stedet, og hermed dræbes
alt liv i området, både de fremmede bakterier og kroppens egne celler. Pus,
den hvidgule creme, der kommer fra såret, består næsten udelukkende af
døde neutrofile, og er derfor almindeligvis - og modsat hvad folk normalt
forestiller sig - sterilt.
I disse cellers indre ses et helt nyt univers af former. Cellekerner plejer at
være omtrent runde, men her optræder de permanent i mærkelige faconer,
som lange, krumme balloner med knuder på. De specielle former er faktisk
så karakteristiske, at de bliver brugt til at identificere cellerne med.
Docenten er ekspert i elektronmikroskopi, der er den mest effektive måde
at undersøge cellers indre og ydre former på. Han har ry for at være
godt orienteret. Så er der nogen, der burde kunne svare på spørgsmål om
cellernes former, er det ham.
73