her - Forskningscenter for Livskvalitet

2. STOF
bevæger sig af sted med 300.000 km i sekundet og efterhånden som tiden
går, bliver keglen voldsomt stor. Efter milliarder af års vandring gennem
rummet er fotonen blevet så stor, at den på samme tid kan gå på hver side
af en hel galakse.
Nu er det sådan, at vi kan tvinge en foton til at vise sig for os som en
slags partikel. Vi siger, at bølgefunktionen bryder sammen. Og når det
sker, holder lysbølgen op med at være spredt diffust ud over store egne af
universet for at manifestere sig med al sin energi lige her, typisk på en fotografisk
plade, hvor fotonen absorberes og fører til udskillelsen af et sølvkorn
på pladen. Vi kan på den måde ligefrem vise, at fotonen faktisk interfererer
med sig selv som et udtryk for, at den på samme tid går hver sin vej
om galaxen”, siger Holger.
“Men det må jo også betyde, at alle dele af fotonen hele tiden er i forbindelse
med hinanden, selv om den er så stærkt spredt ud i rummet”, siger
jeg.
Forsøget er filosofisk set stærkt chokerende. For noget, der har nogenlunde
samme størrelse som hele det kendte univers, millioner eller milliarder
af lysår i diameter, kan på et millisekund flytte al sin energi hen på et
bestemt sted i rummet. Hvis man tager fænomenet fysisk, hvad man efter
min opfattelse er nødt til, betyder det, at fotonen kan trække sig sammen
med overlysfart (som i en science fiction-film).
Lyshastigheden går i den traditionelle fysik for at være det principielt
hurtigste, der findes. Men det er nok kun rigtigt for partikler og andre
“energipakker”. Jeg tror, at der gælder andre regler for den fundamentale
energi, som alle partiklerne inklusive fotonen er skabt af.
På samme måde mangler vi i videnskaben stadig en god teori for den
energi, der ligger bag bevidsthed og oplevelse; den ser på en måde ud til at
være fri af den grove, fysiske materie.
Der har gennem tiden været mange mere eller mindre vellykkede forsøg
- fx teosoffernes - på at skelne mellem “fri energi” og “energi bundet i partikler”.
Men som altid, når man forsøger sig med komplementære løsninger,
ser det ud til at man kommer galt af sted. For verden er ikke rigtig
bygget op i de dualiteter, som vi elsker at tænke i: sjæl og legeme, ånd og
stof, og fri og bundet energi.
61