her - Forskningscenter for Livskvalitet

SØREN VENTEGODT
Elektroterapi - eller elektrochok som behandlingen populært og præcist
kaldes - er en serie stærke elektriske stød gennem hjernen, der tvinger alle
hjerneceller til at sende deres impulser i takt. Dette medfører universelle
kramper - alle muskelfibre i kroppen aktiveres på en gang og hele kroppen
kramper. Medicinsk bedøver man personen og desuden lammer man
musklerne lidt før behandlingen, så rygsøjlen eller noget andet vigtigt ikke
brækker under kramperne. Elektroterapi har ofte en forbavsende god virkning
på længerevarende depression, når behandlingen gentages 8 eller 12
gange med en behandling ca. hver tredje dag.
Ingen ved i dag, hvorfor denne behandling virker. Den er ikke udtænkt
teoretisk; man har fundet den rent empirisk. Behandlingen er for så vidt interessant,
fordi den kombinerer et psykisk aspekt - ideen om at den hjælper
- med et fysisk, nemlig de stærke, universelle kramper. Som vi skal se nedenfor
er frigørelse af kroppens bundne spændinger måske en vigtig del af
det at blive rask igen. Alligevel er det nærliggende at tænke at der måske
er en mere kærlig, blid og naturlig måde, hvorpå man kan få folk til at give
slip på gamle spændinger (se om kropsterapi nedenfor).
En anden stor gruppe sindssygdomme er den skizoide. Skizofreni, skizofreniform
psykose, grænsepsykose m.fl. er betegnelser for tilstande med et
tab af virkelighedskontakt (også kaldet psykose) og dertil en mere eller
mindre udtalt mental forstyrrelse, der populært betegnes som en “spaltning
af sindet”. Som jeg ser det, er der her tale om overlevelsesmønstre,
hvor personen har undgået store mængder af smerte tidligt i livet ved at
beskrive sig selv og verden på vage, diffuse og selvudslettende måder.
Man taler således også om en “depersonalisering” i forbindelse med skizofreni.
Desuden er der ofte et element af indre konflikt i beskrivelsen, der har
gjort det muligt for personen at skifte tilstand, opførsel og perspektiv for
hurtigt for at kunne overleve i et utrygt, uforudsigeligt og lunefuldt miljø.
Heraf navnet “personlighedsspaltning”.
Heller ikke skizofreniens genetiske fundament er fundet, trods en langvarig
og ihærdig indsats og garanti for en nobelpris, hvis projektet skulle
lykkes. Sagen er formodentlig den at der slet ikke findes noget genetisk
fundament for skizofreni. Alle børn, der mishandles tilstrækkeligt og som
selv vælger netop den overlevelsesstrategi blandt en række mulige over-
170