Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning ...

2.4 Konkrete vejledningstiltag
Vejlederne nævner det at være opsøgende som væsentligt. Det kan være, når de unge er startet på
ungdomsuddannelserne, eller inden de starter, f.eks. ved at tilbyde gruppevejledning. Screening og
”spotningsskemaer” nævnes i sammenhæng med opsøgende arbejde. F.eks. bliver uddannelsespapirer
screenet for, om der er unge, der kan få særlige behov for vejledning, og disse opsøges derefter.
På teknisk skole kan kompetenceafklaringen bruges til at få øje på særlige vejledningsbehov:
”I løbet af de første 14 dage skal teknisk skole finde ud af, hvad det er for elever, vi
har med at gøre, og hvordan de arter sig i forskellige sammenhænge. Vi gennemfører
screening f.eks. i dansk og lader dem udføre praktiske opgaver – eleverne vurderes mht.
tilgang til opgaven, selvhjulpethed, forståelse, håndelag, omgængelighed, engagement
etc. Det giver et billede af, hvordan eleven fungerer, også socialt.”
Screeningen kan medføre, at eleven tilbydes et 40 ugers specielt grundforløb for at give de unge struktur
og ro til at afklare sig selv i forhold til det videre uddannelsesforløb.
Den nye kontekst, som eleven befinder sig i på ungdomsuddannelsen, kan stille helt nye krav, men også
åbne helt nye muligheder for eleven.
Det bliver tydeligt, hvis man tænker på, hvor forskelligt den samme unge kan opleves i forskellige sammenhænge:
Familie, skole, klub, praktik. Der er forskel på, hvordan man forventes at agere i de forskellige
sammenhænge, og hvilke forskellige muligheder og rammer de unge har for handling.
Det perspektiv, som man anlægger gennem sin praksis som vejleder, udpeger de aspekter af de unge,
man finder relevante. F.eks. er der, som beskrevet overfor, på den ene side elever, som har brug for
hjælp. Måske ligefrem i form af, at de skal screenes for ”svagheder”, som de ikke selv er klar over, at de
har, i forhold til at kunne gennemføre en bestemt uddannelse. På den anden side kan disse bestræbelser
udvikle eller cementere en fortælling om eleven som én, der har svært ved at gennemføre en uddannelse
uden en hjælp. Heri ligger faren for stigmatisering.
Med dette er der optegnet et dilemma, som vejledere må inddrage i deres overvejelser omkring indsats i
forhold til særlige behov for vejledning.
11