Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning ...

7.2 Samarbejde mellem overgangsvejledere og gennemførelses-
vejledere med henblik på kvalificering af uddannelsesplanerne
EVA anbefaler en systematisk dataoverførsel mellem overgangsvejlederne og uddannelsesinstitutionerne
med oplysning om, hvorvidt der er behov for at støtte den pågældende unge. Både for at skabe
progression i vejledningen og for at kunne sætte hurtigt og målrettet ind med støtte, f.eks. ved ordblindhed.
Dette kan ses som en fastholdelse af den unge som problembærer, men kan især i forhold til hurtig indsættelse
af støtte være nyttigt. De nye uddannelsesplaner, som elever påbegynder arbejdet med i
8. klasse, giver anledning til et grundigere forarbejde. Det kan anbefales, at klasselærerne i samarbejde
med UU-vejleder udnytter muligheden for at støtte eleverne i at formulere eventuelle behov for særlig
vejledning.
Projektet peger på, at uddannelsesplanerne kan kvalificeres ved en kompetenceafklaring på ungdomsuddannelsen,
som viser både elever, lærere og vejledere, hvordan elevernes formåen matcher uddannelsen.
Således har kompetenceafklaringen betydning for, hvilken vejledning de får i forhold til deres
muligheder for at tilegne sig nødvendige kompetencer. Kompetenceafklaring kan give et hensigtsmæssigt
afsæt for en særlig vejledning. Det opleves som nævnt angiveligt som hjælpsomt og ikke-stigmatiserende
af eleverne, at alle får afprøvet deres kompetencer.
Styrken ved metoden er bl.a., at eleverne oplever, at man får øje på dem. De føler sig set! Den måde
eleven bliver set på, ligger i tilgangen i introduktionssamtalen: ”Ud fra den her test, du har lavet, ser det
ud som om, du har problemer med at… Hvordan klarer du dig egentlig? Har du udviklet nogle strategier,
du kan bruge? Er der noget, vi kan hjælpe dig med?” F.eks. kan nogle gøre opmærksom på, hvor vigtigt
det er, at de får anerkendelse: ”Er det noget, vi skal fortælle til din lærer?”
Det vil sige, at den diagnosticerende, kausale tilgang, der kan ligge i en test, kan vendes til en mere
kontekstuel tilgang, hvis man arbejder bevidst med de forskellige perspektiver og spørger sig selv og
den unge: Hvilken ”opgave” eller situation er den unge stillet over for? Hvilke muligheder er der for
handling?
43