Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning ...

Forståelsen af unge med særlige behov for vejledning som en særlig gruppe kan udlægges som et
mangelsyn. Det er vigtigt at kunne se, om de unge er i problemer. Men hvis dette bliver det eneste perspektiv,
vil det give et for ensidigt billede af de unge, hvor faren for stigmatisering er nær. Risikoen er at
fastholde unge som hjælpeløse og dermed afhængige af hjælp, f.eks. fra vejlederne.
2.2 Hvordan mødes de unge af uddannelsessystemet?
Nogle UU-vejledere mener, at der er skabt unødvendige barrierer i ungdomsuddannelserne. De giver
udtryk for, at de faglige uddannelser har bevæget sig mod en større grad af boglighed. Det kan have
baggrund i det politiske niveaus forsøg på at kvalitetsudvikle og løfte faglighed.
Eksempler på interviewudtalelser:
”Mange uddannelser gøres meget boglige. Der kunne godt være nogle praktiske fag,
som man senere kan bygge oven på.”
”Det faglige udvalg på X-købing ungdomsuddannelsescenter har besluttet,
at man skal have 6 i alle fag.”
Karaktersystemet er blevet en kilde til sortering af unge, også på de faglige uddannelser. Det betyder,
at der ikke bliver plads til en ”misser”, og det kan betyde et yderligere pres på ikke-bogligt orienterede
uddannelsessøgende. Den ”unødvendige bogliggørelse”, som det formuleres af nogle af UU-vejlederne,
kan tolkes som et partsindlæg af én institution om en anden institution. Det kan dog også tolkes som
empati og forståelse for mange af de unge, vejlederne møder. En forståelse som ikke tager udgangspunkt
i, at de unge har individuelle mangler, men tværtimod retter blikket mod, hvilke betingelser omgivelserne
(her uddannelsesinstitutionerne) stiller til rådighed.
I forbindelse med dette peges på et andet aspekt som medvirkende til, at der bliver skabt særlige behov
for vejledning i forhold til nogle unge. Det handler om, at skolekulturen har udviklet sig i retning af en
individualisering. Det betyder, at det bliver sværere at finde støtte og hente ressourcer i et fællesskab eller
kammeratskab. Her kommer de unge, som ikke er bogligt mindede, igen i en situation, der kan udløse
særlige behov for vejledning. Som vejledere fra EUD siger:
”De unge har behov for at føle sig som en del af et fællesskab,
men EUD er blevet meget individualiseret.”
9