Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning ...

More documents

Recommendations

Info

32 Disse erfaringer ligger i tråd med andre erfaringer med kompetenceafklaring. På andre tekniske skoler har man erfaring med, at screeningsmetoder koblet sammen med en matematikprøve, en tekstprøve og en opgave i værkstedet giver yderligere mulighed for at teste elevens kognitive funktioner samt teste for personlige og sociale problemer. Resultaterne bruges i den efterfølgende vejledning af såvel eleven som kontaktlærer og faglærere, for at undervisningen kan tilrettelægges efter pædagogiske strategier, der imødekommer elevens kognitive formåen. Styrken ved metoden er, at eleverne oplever, at man får øje på dem. De føler sig set! Den måde, eleven bliver set på, ligger i tilgangen i introduktionssamtalen: Ud fra den her test, du har lavet, ser det ud som om, du har problemer med at… Hvordan klarer du dig egentlig? Har du udviklet nogle strategier, du kan bruge? Er der noget, vi kan hjælpe dig med? F.eks. kan nogle gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er, at de får anerkendelse. Er det noget, vi skal fortælle til din lærer? Fordelen ved denne screeningsmetode er, at den får sat et fokus, et grundlag og et afsæt for en samtale. Eleverne har ikke modstand, og resultatet vendes, så samtalen kan dreje sig om, hvordan man kan kompensere for en kompetence, der ikke er stærk. Herudover er den hurtig og elektronisk. 5.5.3 Samarbejdsrammen for kvalificering af de unges overgang spiller en væsentlig rolle Det er en væsentlig erfaring fra projektet, at samspillet mellem UU-vejleder og gennemførelsesvejleder med bistand udefra – i et tidsmæssigt rum fri for andre dagligdags gøremål – giver en ramme, der fremmer kvalificeringen af de unges overgang. Det handler om at skabe et tværsektorielt rum for gensidig erfaringsudveksling, refleksion og dialog, men også om sparring, udfordring og perspektivering. Videncentermedarbejdernes spørgsmål til gældende praksis og forståelser bevirker, at diskussionerne får struktur og retning, lige som fokus rettes mod relevante problematikker for at finde mere dybtgående forståelser og løsninger. Således fungerer samarbejdet som en frugtbar ramme for at udvide forståelsen af, hvordan uddannelsesplaner og kompetenceafklaring kan anvendes som redskab til kvalificering af overgangen.
5.6 Udviklingsperspektiver og anbefalinger Projekterfaringerne peger på en række behov og muligheder for yderligere kvalificering af overgangen ved hjælp af uddannelsesplaner og kompetenceafklaring. Kvalificering af uddannelsesplanerne • De nye uddannelsesplaner, som elever påbegynder arbejdet med i 8. kl., giver anledning til et grundigere forarbejde. Det kan anbefales, at klasselærerne i samarbejde med UU-vejleder udnytter muligheden for at støtte eleverne i at formulere eventuelle behov for særlig vejledning • På baggrund af en formodning om, at der er sammenhæng mellem fravær i grundskolen og på EUD, kan det anbefales at indarbejde mulighed for at videregive informationer om elevens eventuelle problemer med fravær i uddannelsesplanen. Således vil vejleder fra starten af uddannelsen kunne være opmærksom på og drøfte disse problemer med eleven • Det kan anbefales, at elevens eksamenskarakterer fra grundskolen videregives til EUD, bl.a. for at lette meritgivning Kvalificering af kompetenceafklaringsmetoder • En generel bedre udnyttelse af kompetenceafklaring til også at afklare vejledningsbehov i den nye kontekst (ungdomsuddannelse) kan anbefales • Vejlederne kan med fordel involveres i kompetenceafklaring, ved at kontaktlærere og vejledere planlægger og gennemfører forløb i samarbejde. Det kan anbefales at overveje en model, hvor vejleder deltager og derved får et styrket grundlag for den efterfølgende vejledning af eleverne • Selv om det er ressourcekrævende, kan det anbefales at tilrettelægge løbende kompetenceafklaringsforløb for de ofte mere uafklarede elever, som optages uden for de almindelige startperioder i august og januar Videreudvikling af tværsektorielt samarbejde • For bedst muligt at udvikle vejledningstiltag, som giver de unge gode betingelser for at gennemføre en uddannelse, kan det anbefales at videreudvikle samarbejdet mellem UU-centrene og ungdomsuddannelserne – herunder at tage op til vurdering, om der er behov for andre slags tiltag, der kvalificerer overgangen 33
Page 1 and 2: Udvikling af vejledning af unge med
Page 3 and 4: Indhold Forord ....................
Page 5 and 6: Forord Dette hæfte er et resultat
Page 7 and 8: Formålet er både • • at skabe
Page 9 and 10: Forståelsen af unge med særlige b
Page 11 and 12: 2.4 Konkrete vejledningstiltag Vejl
Page 13 and 14: 3.0 Sven Mørchs projektmodel Vi ha
Page 15 and 16: a b c d e Overvejelser Eksempler De
Page 17 and 18: 4.1 Det aktuelle projekt Baggrunden
Page 19 and 20: I en gruppevejledning i systemisk p
Page 21 and 22: Vejlederne skal overveje, hvilke te
Page 23 and 24: Mål i relation til vejledernes per
Page 25 and 26: 4.6 Anbefalinger til fremtidige pro
Page 27 and 28: 5.2 Kontekstteori De unge befinder
Page 29 and 30: 2. Sikring af, at såvel den unge s
Page 31: • Behov for personlige og sociale
Page 35 and 36: 6.1 Hvad er problemet? Unge, der dr
Page 37 and 38: Organisationskultur Forskellige org
Page 39 and 40: Modellen illustrerer, at UU-vejlede
Page 41 and 42: 7.0 Opsamling og diskussion I proje
Page 43 and 44: 7.2 Samarbejde mellem overgangsvejl
Page 45 and 46: 8.0 Anbefalinger til fremtidige pro
Page 47: Litteratur Danmarks Evalueringsinst

Udvikling af vejledning af unge med særlige behov for vejledning ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?