Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

Sidst i november modtog admiral Kimmel fra ”chief of naval operations” i Washington advarsel
om krigstrussel. Man meddelte, at ”et aggressivt træk fra Japan side forventes indenfor de
næste få dage”. Admiral Kimmel blev instrueret om at tage forsvarsmæssige forholdsregler.
Man forudså, at ”et aggressivt overraskelsesangreb overalt herunder angreb på Fillipinerne og
Guam er en mulighed”. Admiral Kimmel og hans stab diskuterede og nærlæste denne meddelelse
(blandt andet hæftede man sig ved, at Pearl Harbor ikke var eksplicit nævnt som angrebsmulighed)
og resultatet blev, at det hidtidige begrænsede beredskab skulle opretholdes.
Man regnede i øvrigt med, at hærenhederne i området overgik til fuldt beredskab. Man undersøgte
dog ikke, om dette var tilfældet – og det viste sig efterfølgende, at disse enheder
heller ikke havde forhøjet deres beredskab.
Det interessante her er, hvorfor admiral Kimmel på trods af de alarmerende informationer
ikke besluttede at forhøje beredskabet.
Disse tre eksempler kan tolkes ud fra forskellige begrebsrammer eller modeller, hvilket vil blive
skitseret i det efterfølgende; men hovedformålet er at anvende den multiaspektive model
på eksemplerne.
OM DEN MULTIASPEKTIVE MODEL
I de tre eksempler på beslutningstagning kan vi gå ud fra, at flere forhold er blevet overvejet
eller i hvert fald er dukket op i tankeprocessen hos de involverede. At disse sideløbende forhold
måske er blevet trængt i baggrunden eller har spillet en mindre rolle er en anden sag.
Den grundlæggende antagelse i den multiaspektive model er, at mangfoldige aspekter indgår
i menneskers tænkning og beslutningstagning - at mennesket kort sagt ikke er ensstrenget,
men flerstrenget.
Struktureringsformer/tænkemåder
De konkrete begreber, som beslutningstagere benytter i en given situation, udgør indholdet i
beslutningsprocessen. Selve beslutningen, for eksempel ”at affyre missiler mod det fjendtlige
fly” eller ”at trække sig tilbage i dækning” foreligger selvfølgelig også begrebsmæssigt og bevidst
for beslutningstageren (i hvert fald i en eller anden grad) og lægger op til, at handlinger
udføres. I studiet af beslutningstagning udgør kortlægningen af disse begreber et meget væsentligt
aspekt. Et andet aspekt, der måske ikke er helt klart adskilleligt fra det førstnævnte,
er den måde hvorpå begreber anvendes. Dette aspekt kan siges at angå beslutningstagerens
tænkemåde, forarbejdningsmåde eller struktureringsform, som udfoldes under beslutningsprocessen.
Hermed er aspekterne indhold og form indført. Konkrete studier af beslutningstagning
må altid inddrage både indholds- og formaspekter, selv om det kan være vanskeligt
og sommetider kunstigt at indføre en skarp skelnen.
I den multiaspektive model, der skal fremføres her, vil der blive fokuseret på tre formaspekter.
Disse kan betegnes som ”tænkemåder”, ”forarbejdningsmåder” eller ”struktureringsformer”,
hvor sidstnævnte term vil være den foretrukne fra en teoretisk synsvinkel (blandt andet
fordi også de enkelte begreber i tænkningen er ”strukturerede”, og det forekommer forkert
at sige, at et enkelt begreb har en eller anden ”tænkemåde”, mens man udmærket kan sige,
at et enkelt begreb har en bestemt strukturering), men i det efterfølgende vil der blive vekslet
mellem betegnelserne.
De tre struktureringsformer/tænkemåder kan kort benævnes: 1) Den præetablerede strukturering,
som især bygger på indlærte, letløbende rutiner, 2) den elaborerende strukturering,
som især dækker den analyserende og systematiske gennemtænkning og 3) den flydende
strukturering, som især er karakteriseret ved åbenhed og ved at kunne bevæge sig i helt nye
8