Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

SPØRGESKEMAETS BAGGRUND: DEN MULTIASPEKTIVE MODEL
Spørgeskemaets baggrund er den multiaspektive model af tænkningen under beslutningstagen
(jf. artiklen om modellen).
Den multiaspektive model tager udgangspunkt i den dagligdags oplevelsesverden, og denne
oplevelsesverden er præget af stor kompleksitet - meget foregår på én gang, med hurtige
skift imellem emnerne og med varierende klarhed og distinkthed. Selvom man måske ofte
kommer til at beskrive mennesker som om de fungerer på en ganske bestemt og enkel måde,
er det – i hvert fald fra en oplevelsesmæssig synsvinkel - klart, at mennesker i almindelighed
ikke er specielt enstrengede, snarere tværtimod. Under en given tankeproces ”flyver mange
tanker gennem hovedet” på den tænkende. Dette er for den tænkende selv mest klart, når
tankeprocessen ikke er særlig målrettet, altså når man for eksempel læner sig tilbage, slapper
af og undlader at koncentrere sig om noget særligt. Beskrivende studier af menneskers tankeforløb
og tankeindhold bekræfter dog denne iagttagelse mere generelt. Fra dagligdagen vil
de fleste kunne nikke genkendende til dette, og fænomenet er også kendt fra vittighedernes
verden - A: ”Du får tre flasker whisky, hvis du kan sige Fadervor uden at tænke på andet!” B:
”Det er i orden. Fader vor, du som er i himlen. Giv os i dag vort daglige brød - Øh, hvilken
slags whisky er det?” Ved at fastholde og videreføre dette perspektiv kan vi nå frem til, at
menneskets funktionsmåde er præget af flerstrengethed.
Denne flerstrengethed kan den enkelte udnytte aktivt. I dagligdagen gør vi dette, når vi for
eksempel pludselig ”får en idé” eller kommer i tanke om en fremgangsmåde og derefter tænker
målrettet videre herfra. Menneskets flerstrengede funktionsmåde kan selvfølgelig medføre,
at man ”taber tråden” eller ”mister koncentrationen” eller at ”opmærksomheden glipper”,
hvorved vi ikke får fuldført de tankebaner eller opgaver, som vi er i gang med. Men i langt de
fleste tilfælde er det netop opgaven eller målet, der overordnet virker styrende på vores
tænkning. Denne overordnede styring medfører, at målrettetheden opretholdes og opgaven
løses. Flerstrengetheden indsnævres og rettes – i hvert fald i nogen grad - mod den forhåndenværende
opgaveløsning.
Endnu en grund til, at flerstrengetheden må betones er, at de begreber, som indgår i beslutningstagerens
tænkning, i sig selv er åbne og fleksible. Ved hjælp af disse begreber danner
beslutningstageren sig et indtryk, en opfattelse eller bedre modeller (måske kun en model) af
de forhold, der indgår i situationen og er relevante for beslutningstagningen. Både begreber
og modeller er i udgangspunktet åbne og fleksible og kan således modificeres eller helt udskiftes.
Dette betyder på den ene side, at vi er i stand til at revurderer og nytænke, og på
den anden side, at vi kan blive uklare og ”springende” i vores tænkning. For eksempel kan
”opgaven”/”målet”, som skulle virke styrende på tænkeprocessen, meget ofte opfattes på
mere end én måde eller være upræcist/vagt formuleret, hvilket så kan medføre, at der optræder
uklarhed i styringen. Samtidig må det betones, at såvel begreber som modeller er komplekse
størrelser, der kan analyseres ud i en række forskellige aspekter.
Flerstrengetheden medfører, at beslutningstageren på ethvert tidspunkt i beslutningsprocessen
har mulighed for at bevæge sig ad forskellige tankebaner. Hvilket også betyder, at beslutningstageren
har mulighed for strategisk at benytte forskellige tankebaner, begreber og
modeller til at løse en given opgave. At beslutningstageren har mulighed for at benytte forskellige
tænkemæssige, problemløsende strategier betyder dog ikke, at beslutningstageren
rent faktisk i alle situationer forholder sig fleksibelt og benytter optimale strategier.
Mange forskellige forhold og omstændigheder spiller ind på beslutningsprocessen og kan være
både fremmende og hæmmende for processens tilfredsstillende/optimale forløb. En vigtig
81