Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

flydende. Det er i mange situationer hensigtsmæssigt, at begreber i starten let kan
videreudvikles. På næste trin ser man ofte relativt fast definerede begreber, der er ret bundne
til bestemte situationer eller referencerammer. Man tager her udgangspunkt i de relativt få ting
man endnu har fået lært. For eksempel kunne man have hørt ordet flokkulering nævnt ved en
rundvisning på et rensningsanlæg for spildevand, og man forstår, at flokkulering har noget at
gøre med rensningen af spildevandet. Næste gang man hører eller læser ordet fremkalder dette
måske forestillingen om situationen på rensningsanlægget. Dette kan også være
hensigtsmæssigt i læringsmæssig sammenhæng, idet man på denne måde har en relativ
fastlagt og klar struktur/situation, som den umiddelbare forståelse og yderligere læring kan
kobles op omkring. Denne præetablerede strukturering kan hurtigt, måske automatisk bringes i
spil. Dette svarer i øvrigt til, at man benytter indarbejdede rutiner eller fastlagte procedurer i
sin tænkning. Endelig kan begrebsdannelsen munde ud i relativt klare og afgrænsede begreber,
der er abstraherede fra den konkrete situation og som fleksibelt kan relateres til forskellige
situationer og referencerammer. For eksempel kunne man finde på at slå flokkulering op i sit
leksikon, og der ville man få at vide, at flokkulering er ”udfældning af bundfald i en colloid
opløsning. Anv. ved kemisk rensning af spildevand; dette tilsættes kemikalier, der optager de
små forurenende partikler (kolloider) og derved danner flokker (fnugagtige partikler) der
bundfældes” (Gyldendals Leksikon 1996, s. 354). Ved at inkorporere disse informationer i
tænkningen afklares og afgrænses begrebet for læseren. Tankemæssigt kan man altså
viderebearbejde, elaborere på det emne, der optager en. Denne elaborerende strukturering er
hensigtsmæssig ved en læring, der kræver nuancering, gennemtænkning og overbliksdannelse,
men den kræver ofte en bevidst kontrol, forkundskaber og mentale ressourcer, hvilket kan
vanskeliggøre en kvik forarbejdning.
Den begribende person er ikke nødvendigvis umiddelbart bevidst om sin begrebs-dannelses
karakteristika, men vil ofte kunne nikke genkendende, når man gør vedkom-mende
opmærksom på disse.
Tilsvarende ser man i almindelig begrebsbrug (altså i sammenhænge, hvor der ikke er tale om
egentlig begrebsdannelse eller begrebsudvikling, men blot om løbende brug af givne begreber),
at et givet begreb hos en bestemt person kan anvendes med forskellig struktureringsform
afhængig af situationelle og personlige faktorer (selv for eksperten er flokkulering ikke
struktureret på samme måde hver gang ordet forekommer). Selv om man i nogle situationer
kan anvende et givet begreb med for eksempel en elaborerende strukturering, er det langt
fra sikkert, at man vil gøre dette under alle forhold - i alle situationer. For eksempel kan belastninger/stress
medføre, at man bruger begreberne på en særlig måde, men også almindelig
rutinemæssig brug af begreber, der ellers er dannet i en elaborerende strukturering, kan
medføre, at man aktuelt benytter begrebet med en præetableret strukturering.
Heller ikke her er den begribende person nødvendigvis umiddelbart bevidst om sin egen
struktureringsform. Ved refleksion under eller efter et forløb kan man ofte indse, hvorledes
man egentlig har begrebet noget i en bestemt situation; men det er nok ikke altid let at acceptere,
at man ikke begriber ens hver gang.
Det er vigtigt at fremhæve, at ingen af de tre struktureringsformer/tænkemåder kan siges altid
at være den mest optimale. Det er muligt at opregne såvel fordele som ulemper:
• Den flydende tænkemåde/strukturering kan blive for uklar, vag, løs og labil, men den kan
også være udgangspunkt for nytænkning, kreativitet og innovation.
• Den præetablerede tænkemåde/strukturering kan blive for ufleksibel, lukket og snæver,
men den kan også være hurtig og ressourcebesparende.
12