Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

To områder vil blive inddraget her:
1) Forskelligheder i den måde, hvorpå de interviewede beskriver deres beslutningstagen.
2) Forskelle i præferenceprofiler.
Ad. 1.
På spørgsmålene om hvorledes deltagerne har taget beslutninger på de seneste arbejdsdage
og om hvorledes de har taget større beslutninger, kan svarene afsløre eventuelle forskelligheder.
Det første, der falder i øjnene, er, at deltagerne nævner meget forskelligartede beslutninger,
og at de formulerer sig meget forskelligt om deres beslutninger. Men disse forskelligheder
er på et konkret plan. Vi er også interesseret i at få belyst om der forskelle på et
mere abstrakt eller overordnet plan. Derfor må vi have nogle retningslinier for en analyse på
dette plan.
TEORETISK-ANALYTISK BAGGRUND: Det konkrete indhold i de beslutninger, der fremdrages af
de interviewede, er selvfølgelig forskelligt, idet officererne har forskellige funktioner og opgaver,
og deres dagligdag forløber forskelligt. Ligesom deres personlige, biografiske baggrund
og deres generelle måde at formulere sig på er forskellig. Det interessante bliver derfor, om
der på et mere overordnet plan kan afdækkes forskelle og ligheder i den måde, hvorpå beslutningerne
tages eller i den måde hvorpå der reflekteres over og tales om beslutningerne.
Findes sådanne forskelle, peger de på muligheden for at forandre og udvikle. Til en sådan
analyse på det overordnede plan kan det være hensigtsmæssigt at etablere en begrebsramme,
der kan give fokus. Den mest oplagte begrebsramme til at afdække et overordnede plan
er den klassiske opfattelse af den rationelle beslutningstagning. Den rationelle begrebsramme
siger,
1) at udgangspunktet for beslutningstagning må være en situationsforståelse, der viser, at
beslutningstageren står overfor et problem, et dilemma, der medfører, at et valg må foretages.
2) at beslutningstageren må finde ud af hvilke alternativer, der skal vælges imellem.
3) at det må overvejes hvilke konsekvenser, fordele og ulemper, der er ved de forskellige alternativer.
4) at beslutningstageren må prioritere og må vælge det alternativ, som er mest fordelagtigt.
Denne begrebsramme, der blotlægger beslutningsgrundlaget, kan opfattes på flere forskellige
måder. To perspektiver skal nævnes her: 1) Det klassiske, normative perspektiv siger, at den
optimale beslutning opnås hvis de fire punkter er udtømmende beskrevet og fastlagt. Dette
kan kaldes den ”ekstremt rationelle” fremgangsmåde. Egentlig stiller det normative perspektiv
ingen krav til hvorledes informationerne indhentes og bearbejdes - det er af underordnet
betydning, hvordan beslutningstageren når frem til den udtømmende og fastlagte beskrivelse.
Men det normative perspektiv stiller urealistisk store krav til beslutningstageren, som må
nøjes med at kunne opnå en 2) begrænset rationalitet. Beslutningstageren har ikke mulighed
for at forstå situationen ”helt til bunds”, har ikke mulighed for at opregne alle ”tænkelige og
utænkelige” alternativer og har ingen mulighed for at overskue samtlige konsekvenser. I den
begrænsede rationalitets perspektiv, vil man nedtone kravene; men man vil udmærket kunne
analysere en given beslutningstagning ud fra hvorledes de fire punkter behandles i beslutningsprocessen.
En sådan analyse vil vi gennemføre nedenfor.
Det er endvidere vigtigt at bemærke, at beslutningsprocesser kan opfattes som forsøg på at
finde argumenter for de beslutninger, der skal tages. Hvis man for eksempel skal beslutte
hvem af de underordnede der skal på en bestemt efteruddannelse, så kan de forhold der
overvejes (Hvem står for tur? Hvem ønsker efteruddannelsen? Hvem passer bedst i forhold til
de opgaver der skal løses? og så videre) opfattes som argumenter for en given beslutning.
40