Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

March ser en meget tæt gensidig sammenhæng mellem beslutningstagningen og betydningsdannelsen,
hvor disse to hele tiden virker ind på hinanden, og han er således en del af den
socialkonstruktivistiske bølge, der fremstår meget markant i socialvidenskaberne. ”Usikkerhed”
og ”flertydighed” er vigtige begreber for March, og den sammenvævede beslutningstagning
og betydningsdannelse er med til at muliggøre håndtering af den komplekse verdens
usikkerhed og flertydighed. Denne håndtering sker blandt andet gennem udvikling af regler
og regelfølgen (”rule following” – der kun til dels har den fastlagte struktur som ses ved
Rasmussens regelbaserede adfærd).
Den løbende betydningsdannelse og flertydigheden gør det oplagt at operere med et begreb
om flydende strukturering. March’s referenceramme for forståelse af beslutningstagning kan
således give anledning til fokusering på ”usikkerhed” og ”flertydighed” også i de tankeprocesser,
der indgår i beslutningstagningen. March er ikke fremmed for en sådan tanke, idet
han fremhæver, at regler ofte er flertydige og underlagt betydningsdannelsesprocesser. Men
synsvinklen synes mindre central for ham.
Et andet vigtigt punkt, hvorpå March´s referenceramme synes at adskille sig fra den multiaspektive
model, angår muligheden for at følge de retningslinier for beslutningstagning, der
udstikkes af den klassiske, normative model. Selvom March ikke afskriver en sådan mulighed,
så fremtræder den i hvert fald ikke som en mulighed der ofte udmøntes i praksis. Den multiaspektive
model lægger op til, at den normative models retningslinier i en vis udstrækning
kan følges – i det mindste som en ”afgrænset rationalitet”. Den elaborerende struktureringsform
kan udmøntes på mange måder, og en af disse kan være en tilnærmelse til den normative
models retningslinier.
Når den flydende struktureringsform er vigtig her, er det som nævnt, fordi det må fastholdes,
at struktureringen på bestemte tidspunkter nødvendigvis må have en flydende karakter.
Østergaard henviser til From (1951), idet hun bemærker (s. 248):
”… at på områder, hvor vi har ringe erfaring, oplever vi vide vage emner, men at disse
gradvist differentieres ud efterhånden, som man skaffer sig øget viden om de pågældende
forhold.”
Ligeledes henviser hun til psykoanalysens opfattelse af, at forarbejdningsmåden i den ubevidste
del af den menneskelige psyke netop har en anden karakter end forarbejdningsmåden i
det bevidste, rationelle ”jeg”. Den ubevidste forarbejdning, der kaldes ”primærprocessen” og
som blandt andet viser sig i drømme, er ikke rationel og logisk, men er mere åben og flydende.
Selvom denne ”regressive” forarbejdningsmåde kan slå igennem på baggrund af svaghed i
personligheden, kan den også udnyttes som følge af styrke (”regression i jegets tjeneste”, jf.
Kris 1952), hvilket ses både ved kunstnerisk produktion og ved humor. Humor benytter sig
ofte af særegne betydningsforskydninger, der har rod i en åben og flydende forarbejdning -
for eksempel i følgende vits: Kunden: ”Er denne gift god mod ukrudt?”, Ekspedienten: ”Nej,
den slår det ihjel!” eller i følgende advarsel: ”Man skal tørre fødderne af, men ikke helt!”.
Sidstnævnte eksempel er fra Østergaard, og hun konkluderer (s. 248):
”Velkontrollerede regressive træk har dog formentlig endnu større betydning for normal
tænkning end den at virke afslappende og befriende gennem sin humoristiske effekt,
idet… ægte intellektuel produktivitet netop synes at bestå i en evne til lejlighedsvis at
slippe den skarpe bevidste kontrol over tankeforløbet og lade indfaldene ”komme nedefra”
så at sige, ucensureret i første omgang, men siden med bevidst udvælgelse og højere
forarbejdning af de indfald, som syntes mest lovende i den givne sammenhæng,
hvorved de integreres i den helhed, som løsningen af et givet problem repræsenterer.”
19