Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

Hvis denne beskrivelse af den metakognitive styring er korrekt, vil vi forvente, at respondenterne
selv er klar over dette, og følgelig vil vi forvente, at respondenterne til en vis grad vil
bekræfte, at de lægger mærke til deres egen tænkemåde under beslutningsprocessen (jf.
spørgsmålene om selvrefleksion).
SPØRGESKEMAETS UDVIKLING OG AFPRØVNING
Ideen til spørgeskemaet udsprang af diskussioner i Forum for ledelse og organisationsudvikling,
hvor det første emne var beslutninger under stress. Man nåede hurtigt frem til, at beslutningstagen
i hverdagen uden stress kunne være et interessant supplement til beslutninger
under stress. Et spørgsmål var om man kunne udfærdige et spørgeskema som relativt hurtigt
ville kunne give nogle anvendelige resultater.
På baggrund af dette spørgsmål og med udgangspunkt i den multiaspektive model blev det
første udkast udformet. Allerede på dette tidspunkt stod det klart, at en mulig form på skemaet
kunne være den valgte med en del af et udsagn som kunne fuldendes på forskellige
måder og hvor respondenten skulle vælge den fuldendelse som passede bedst på vedkommende
selv. Denne form var inspireret af andre prøver, som benyttes ved Institut for Militærpsykologi.
I stedet for at stille en række specifikke spørgsmål, som til sidst gøres op og viser en præferenceprofil,
kunne man naturligvis lade respondenterne svare direkte på, hvordan de så deres
præferenceprofil. Fordelen ved at tage omvejen over rækken af spørgsmål er, at respondenterne
herved får lejlighed til at gennemtænke nogle situationer og til at reflektere lidt dybere
over egen tænkemåde i situationerne. Selvom respondenterne måske når frem til samme
slutresultat ved de to fremgangsmåder, må man dog regne med, at de har opnået en større
dybde og selvindsigt ved at svare på hele spørgeskemaet.
I første omgang blev et skema med ni udsagnsdele og tre fuldendelsesmuligheder til hvert
udsagnsdele konstrueret. At der skulle være tre fuldendelsesmuligheder til hvert udsagnsdel
gav sig selv, idet de tre struktureringsformer fra den multiaspektive model derved kunne
dækkes. Dette korte skema blev afprøvet på nogle få respondenter, som pegede på, at flere
forhold burde rettes. Respondenterne manglede information om, hvorvidt de skulle tænke på
arbejdssituationer eller andre situationer; hvorefter den korte opfordring til at tænke på særlige
situationstyper blev indføjet. Respondenterne synes videre, at skemaet var for kort, og
de kom med forslag til andre beslutningssituationer, som kunne indføjes. Skemaet blev herefter
i første omgang forøget med fem udsagnsdele til 14 og efter endnu en afprøvningsrunde
blev det endelige skema med 18 udsagnsdele konstrueret. Endelig pegede respondenterne på
formuleringer som kunne misforstås, og denne slags formuleringer er løbende blevet tilrettet
i hele konstruktionsprocessen. Ved den senere afprøvning blev det især klart, at respondenterne
selv kunne og var interesseret i at lave en opgørelse af deres svar og i at få en klar tilbagemelding
om deres præferenceprofil. Dette førte til, at opgørelsesskemaet blev konstrueret.
Endelig stod det klart, at nogle af de spørgsmål, som efterfølgende blev stillet til respondenterne,
med fordel kunne indføres i selve skemaet, hvorved spørgsmålene automatisk blev
stillet og let kunne opgøres. Spørgsmålenes endelig form er dog først fremkommet efter flere
afprøvninger.
I opgørelsesdelen er formuleringen af hvad præferencerne indebærer (for a, b og c) foretaget
med et primært kommunikativt sigte. Det vil sige, at det er forståeligheden for respondenterne
der har vægtet højest - ikke om de involverede begreber er de, ifølge den multiaspektive
model, mest rammende og præcise. I formuleringen ”Præference for hurtig og effektiv beslutningstagen
ud fra erfaring, rutiner, procedurer” kan man således stille spørgsmålstegn
ved om hurtighed altid følges af effektivitet. Svaret må være benægtende, men i dagligdags
84