Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

sten aldrig” og 7 for ”næsten altid”. I tabel 5 er anført antallet af respondenter, som har
valgt et givet tal på skalaen.
Tabel 5. Aktiv ændring af tænkemåden
1 2 3 4 5 6 7
Næsten
Af og til Næsten
aldrig
Altid
3 % 8 % 20 % 36 % 26 % 6 % 1 %
I forhold til den forrige tabel er resultaterne i denne trukket lidt mere sammen omkring midten.
Respondenterne synes således at være lidt mindre villige til at vælge yderkategorierne.
Denne forskydning er dog ikke meget markant. Resultatet ved dette spørgsmål bestyrker til
en vis grad ideen om, at beslutningstagerne reflekterer løbende over deres egen beslutningsproces,
idet man må formode, at en aktiv ændring af tænkemåden forudsætter, at beslutningstageren
iagttager sin egen tænkemåde.
Dette spørgsmål er i øvrigt det eneste, der har en statistisk signifikant korrelation med præferenceprofilen,
idet resultaterne på den kreative præferenceprofil samvarierer positivt med
aktiv ændring af tænkemåden under beslutningsprocessen (Spearman’s rho = 0.33, p-niveau
= 0.00), og tilsvarende er der en negativ samvariation mellem den velovervejede præferenceprofil
og (ringe) aktiv ændring af tænkemåden under beslutningsprocessen (Spearman’s rho =
-0.20, p-niveau = 0.01). For det samlede metakognitive indeks (de fire afsluttende metakognitive
spørgsmål tilsammen) falder samvariationen dog noget, idet aktiv ændring af tænkemåden
korrelerer svagere med dette indeks (Spearman’s rho = 0.23, p-niveau = 0.005).
Denne samvariation kan måske tolkes på følgende måde: Beslutningstagere med præference
for kreativ beslutningstagen er mere opmærksomme på eller åbne overfor ændringer undervejs,
og beslutningstagere med præference for velovervejet beslutningstagen gennemtænker
før og løbende deres fremgangsmåde og har følgelig mindre behov for at ændre markant undervejs.
Vælges tænkemåden før beslutningsprocessen?
Spørgsmålet om hvorvidt respondenterne aktivt vælger mellem forskellige tænkemåder før de
går i gang med en beslutningsproces blev igen besvaret på en syvskala fra 1, ”næsten aldrig”,
til 7, ”næsten altid”. I tabel 6 er anført antallet af respondenter, som har valgt et givet tal på
skalaen.
Tabel 6. Valg af tænkemåde før beslutningsprocessen
1 2 3 4 5 6 7
Næsten
Af og til Næsten
aldrig
Altid
4 % 19 % 22 % 31 % 1 7% 4 % 3 %
I forhold til de forrige tabeller er svarene forskubbet nedad. Hvis det antages, at valget af ”1”
og ”2” indicerer, at respondenterne meget sjældent vælger tænkemåde før beslutningsprocessen
er der 23%, som anfører dette. Der er dog stadigvæk 77% af respondenterne, som
vælger fra 3 til 7. Det er bemærkelsesværdigt, at hele skalaen er i brug, hvilket betyder, at der
er stor variation i hvorledes respondenterne ser på valget af tænkemåde før beslutningsprocessen.
Konklusionen må være, at selvrefleksionen over ens egen tænkemåde også viser sig ved, at
beslutningstagerne i en vis udstrækning vælger hvorledes de vil gå til værks tænkemæssigt før
29