Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

2. Det er min erfaring, at de bedste beslutninger
b) er dem, hvor man bryder sit vante mønster.
3. Når andres beslutningstagning ikke går helt godt, er det mest fordi
a) de er for omstændelige eller langsommelige.
7. Dem jeg arbejder sammen med mener nok,
c) at min beslutningstagen er for langsommelig.
12. Hvis jeg skal nævne fejl ved min beslutningstagen, er det nok, at jeg af og til
b) får taget for ualmindelige beslutninger.
15. Når der skal investeres større beløb
b) ser jeg også gerne på de ”umulige” alternativer.
Det er muligt at finde argumenter for hvorfor netop disse udsagn er blevet valgt med en så
lav frekvens, men der forekommer ikke at være tungtvejende grund til at ændre på udsagnene,
da de faktisk kan vælges.
Det hyppigst valgte udsagn i afprøvningen på Stabskursus blev valgt 30 gange. Der er således
hele 16 respondenter som vælger noget andet. Det hyppigst valgte udsagn er (nr. 2 c): ”Det
er min erfaring, at de bedste beslutninger er dem, hvor man virkelig gennemtænker forholdene”.
Heller ikke fordelingen af de hyppigst valgte udsagn giver umiddelbart anledning til bekymring.
De sidste fire spørgsmål angående refleksion over tænkemåden, de metakognitive spørgsmål,
har ligeledes gennemløbet ændringer. Spørgsmålene lyder nu:
20. Når du er i gang med en konkret beslutningsproces, lægger du så mærke til din tænkemåde?
21. Ændrer du under en beslutningsproces aktivt på din tænkemåde?
22. Vælger du aktivt mellem forskellige tænkemåder før du går i gang med en beslutningsproces?
23. Oplever du, at din tænkemåde under beslutningsprocessen næsten automatisk retter ind
efter situationen?
I de første udgaver var der ingen introduktion og der var heller ikke et fast gennemgående
begreb (”tænkemåde”), som kunne fokusere respondenternes refleksion. Introduktionen er
blevet gjort meget udførlig, fordi den indledende afprøvning viste, at respondenterne kunne
komme i tvivl om, hvad det egentlig var de skulle tage stilling til. I introduktionen blev begrebet
”tænkemåde” indført med forklaring, og begrebet blev derefter indsat i de fire spørgsmål.
Respondenternes kommentarer tyder på, at man nu forstår hvad spørgsmålene drejer sig om.
Svarfordelingen viser, at respondenterne kan anvende stort set hele skalaen (der er dog ingen
der vælger ”næsten altid” (7) på spørgsmålet om hvorvidt de ændrer aktivt på deres
tænkemåde under en beslutningsproces (sp. 21)). Ændringer i de fire spørgsmål kan næppe
umiddelbart forbedre skemaets anvendelighed.
Selvom ”Præference i beslutningstagen” kan videreudvikles, stilles en sådan proces foreløbig i
bero, idet spørgeskemaets brugsværdi forekommer at være i orden. Resultaterne af anvendelsen
af spørgeskemaet er, som nævnt, behæftet med en vis usikkerhed og må tages med
forbehold. Et vigtigt forbehold knytter sig til den selviagttagelse og selvrapportering, som
spørgeskemaet bygger på. Selviagttagelse og selvrapportering besværliggøres både af, at beslutningstagen
er et komplekst emne med forskellige grader af tilgængelighed for beslutningstageren
selv, og af, at diskurs om beslutningstagen sandsynligvis knytter an til nogle
præetablerede struktureringer, der ikke kun har til formål at frembringe sande beskrivelser,
87