Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

som jeg nikker af - og siger ”fint” eller justerer dem”. Senere, da han bliver spurgt om hvorvidt
han også traf nogle mindre beslutninger, siger han: ”En masse koordinationsbeslutninger,
hvor vi drøfter småting”. De interviewede kan således forventes at være selektive i deres
udvælgelse af de beslutninger, som de fremlægger; men samtidig må man regne med, at de i
en eller anden grad er bevidste om den mængde af beslutninger som selektionen er udtaget
fra.
De interviewede blev til sidst i interviewet spurgt: ”Hvorledes har du oplevet dette interview?”
og ”Tror du det vil få dig til at tænke over din måde at træffe beslutning på?”. Besvarelserne
giver både evaluering af interviewet og kan give informationer om, hvorledes de interviewede
ser sig selv i et beslutningsperspektiv.
På spørgsmålet: ”Hvorledes har du oplevet dette interview” svarer flere, at de har oplevet
dette som spændende. En var, som nævnt, overrasket over hvor svært det var at huske beslutninger.
En anden sagde, at det var skægt og underholdende. En tredie sagde, at det var
interessant og anderledes end hverdagen. En sagde, at det har fået ham til at tænke sig om
og at det har bekræftet ham i, at han var for hurtig til at træffe beslutninger. En var knap så
begejstret, men sagde dog, at det havde været afslappet. Endelige sagde en, at især spørgeskemaet
havde fået ham til at tænke over nogle ting. Ingen antydede, at beslutningsperspektivet
var ligegyldigt.
På spørgsmålet ”Tror du det vil få dig til at tænke over din måde at træffe beslutninger på?”
svarede hovedparten bekræftende. Men en person svarede: ”Nej, det tror jeg ikke. Hvorfor
jeg siger sådan, det er nok fordi det er meget, meget sjældent, jeg har taget en beslutning,
som er blevet tilsidesat”. Vedkommende ser således formentlig ingen grund til at reflektere
over eller ændre på en i øvrigt velfungerende fremgangsmåde (der ifølge præferenceprofilen -
fra det udfyldte spørgeskema - hælder stærkt mod den velovervejede, overbliksdannede tænkemåde).
Blandt de der svarer bekræftende siger én: ”Ja. Jeg vil tænke mere over de forskellige
situationer man står i, og hvorfor og hvordan jeg egentlig gør tingene”. En anden siger:
”Det tror jeg faktisk. Det gør det da helt sikkert. Under normale omstændigheder, så er det jo
ikke noget jeg tænker så meget over. Det er jo langt hen af vejen en blanding af sund fornuft
og tidligere erfaringer og alt sådan noget, jeg bruger når det er at jeg skal tage nogle beslutninger”.
En tredie siger: ”Det er måske en yderligere inspirator, men jeg synes, at jeg tænker
over hvordan jeg træffer beslutninger. Det er ikke helt nyt for mig”.
Vi kan konkludere, at officererne stort set finder beslutningsperspektivet interessant og relevant.
Der er, som det fremgår, forskelle i hvor meget vægt de lægger på perspektivet. Hertil
kommer, at officererne formulerer sig ret forskelligt, hvilket er meget naturligt, da de har vidt
forskellige baggrunde; men samtidig tyder dette også på, at de ikke anvender et fast analyseskema,
der kan tages i brug i en situation som denne.
TAGER FORSKELLIGE OFFICERER BESLUTNINGER PÅ FORSKELLIGE MÅDER?
Dette spørgsmål er vigtigt, både fordi svaret er af betydning for forståelsen af officerernes
beslutninger og handlinger og fordi forskellighed kan tydeliggøre muligheden for forandring
og forbedring. Ud fra et overordnet perspektiv vil svaret på spørgsmålet selvfølgelig være bekræftende,
idet mennesker er ligeså forskellige på beslutningsområdet som på alle andre områder.
Men spørgsmålet er meget bredt og kan følgelig drejes og besvares på forskellige måder.
Spørgsmålet kunne dreje sig om hvorvidt nogle officerer er bedre til beslutningstagning
end andre. Dette er dog ikke blevet undersøgt her. En sådan undersøgelse ville kræve, at man
sammenholdt officerernes beslutningstagning med nogle kriterier for gode og mindre gode
beslutninger.
39