Beslutningstageren i Forsvaret - Forsvarskommandoen

EN MULTIASPEKTIV MODEL AF TÆNKNINGEN UNDER BESLUT-
NINGSTAGEN
af
Svend Erik Olsen
Forsvarsakademiet, Institut for Militærpsykologi
INDLEDNING
Beslutningstagen er essentielt forbundet med ledelse, men beslutninger tages af alle og
overalt. Udgangspunktet for studier af beslutningstagen eller beslutningsprocesser er, at en
eller flere beslutningstagere på et givet tidspunkt skal træffe et valg mellem flere muligheder.
Det, der studeres, er de processer af social/organisatorisk og psykologisk karakter, der fører
frem til, at en beslutning tages. Der foreligger en række forskellige modeller eller begrebsrammer
til forståelse af beslutningstagning. Til denne række skal der i det efterfølgende føjes
endnu en.
I forlængelse af og i enkelte tilfælde i modsætning til de eksisterende modeller og begrebsrammer
er udgangspunktet her, at den samlede beslutningsproces er kompleks med mangfoldige
facetter og aspekter. For at fastholde kompleksiteten introduceres her en multiaspektiv
begrebsramme, herunder en multiaspektiv model, som godt nok integrerer dele af de
gængse modeller, men som også bygger på en antagelse om, at menneskers mentale aktivitet
på ethvert tidspunkt snarere er karakteriseret af kompleksitet end af enkelhed.
Den multiaspektive model er en generel model af nogle centrale tænkemåder, der viser sig i
tænkningen i almindelighed. Modellen anvendes her på den tænkning, der er involveret i beslutningstagning.
Modellen har en længere historie, men især de udviklinger, der er foregået i
de seneste år, og som jeg har været involveret i, vil blive særligt trukket frem.
EKSEMPLER: TRE BESLUTNINGER
Her skal skitseres tre eksempler på beslutningstagning i krigssituationer, hvor belastende faktorer
synes at spille afgørende ind på beslutningsprocessen. Eksemplerne er kun ment som
løse skitser, der med alle mulige forbehold dog alligevel kan bruges til at antyde, hvorledes
forskellige begrebsrammer/modeller af beslutningsprocessen ville gribe en analyse an.
1) En beslutning om affyring af missiler.
I juli 1988 nedskød det amerikanske krigsskib ”Vincennes” med to missiler et civilt iransk passagerfly.
Der var 290 civile passagerer ombord, alle omkom. Beslutningen om at affyre de to
missiler blev taget af skibets kaptajn på et tidspunkt, hvor et militært engagement var på vej
og hvor flyet, der stadig var uidentificeret, blev anset for at være fjendtligt. Kaptajnen tog sin
beslutning for at beskytte sit skib og sin besætning, og den officielle rapport slog fast, at han
ikke kunne bebrejdes for sin beslutning. Man skriver (jf. Intoccia 1990, s.31):
”Tiden taget i betragtning kunne den ledende officer næppe have levet op til sin forpligtelse
til at beskytte sit skib og sin besætning og samtidig have opklaret alle de mulige
uklarheder…Selvom det måske ikke forekommer rimeligt, har ledende officerer ikke det
privilegium at kunne afklare alle sådanne spørgsmål før de forpligter sig. De er nødt til
at gå efter det der vejer tungest. Dette er kampens og den ledende officers vilkår…”
6